Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 79
For at eleverne kan lære butikken at kende, kan en opgave i basisforløbet være, at eleverne to
og to ”går på indkøb” i butikken efter en indkøbsseddel, som faglærer har forberedt. På den
måde bliver eleverne mere bekendte med butikkens indretning, og hvordan man kan orientere
sig i butikken, når man kigger efter en bestemt vare. Øvelsen kan udbygges til også at omhandle kvalitetssikring og salgsklar butik, og faglærer har måske forinden været ude i butikken og
skabt lidt rod og byttet rundt på varerne, både ift. placering og ift. fx datomærkning. Eleverne
kan også sendes ud i butikken to og to som fejlfindere og tage billeder. Hvem finder flest fejl og
får dem korrigeret? Hvad betyder fejlene for kundeoplevelsen? Efterfølgende kan der samles op
på elevernes oplevelser som kunder i butikken, og hvad det betød, at der var rod, og at varer var
placeret forkert, eller at der måske stod varer, som havde overskredet sidste salgsdag.
Som nævnt i afsnittet om praksisundervisning er datomærkning (fagområde 3) et oplagt emne
at tage op i teoriundervisningen. Her er der mulighed for at gå i dybden med at forstå dato-måned-år-opskrivningen i forskellige datomærkningsmetoder. Didaktisk kan undervisningen tilrettelægges ved fx at lave øvelser, hvor faglærer har lavet små kartonkort med forskellige datoeksempler - ét på hvert kort, som eleverne skal placere i kronologisk rækkefølge. Der kan arbejdes
med forskellen på begreberne ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato” og gives eksempler på
begge dele samt begrunde forskellene. Også for elever, der uddannes i nonfoodvarehuse, er
det vigtigt at arbejde med datomærkning, da kendskab til dette udvider elevernes praktik- og
jobmuligheder. Holdet kan evt. besøge supermarkeder med fødevarer og se eksempler på datomærkning og ”sidste-salgsdag-rabatter”, ligesom der kan tales om begrebet ”madspild”.
Der kan arbejdes med kvalitetssikring af varer i teoriundervisningen ved at medbringe beskadigede varer og emballager til undervisningen og sammen med eleverne foretage en vurdering af
skadens omfang. Kan den repareres? Ser varen stadig pæn og ubrugt ud? Ville de selv købe den,
hvis der stod en ikke-beskadiget vare ved siden af?
Ved at kvalitetssikre varerne reduceres spild. Det er et aktuelt emne, som optager eleverne, da
der i hele samfundet er kommet mere fokus på miljø, forbrug og genbrug. Desuden er det et
emne, som også fylder i i Emballagehåndtering (fagområde 7), hvor virksomheders og samfundets miljømæssige ansvar i forbindelse med bortskaffelse også indgår.
Endelig vil det være et oplagt teoretisk emne at gennemgå diverse kvalitets- og certificeringsvaremærker, såsom økomærket, nøglehulsmærket, fair trademærket osv. for at give eleverne
kendskab til disse og en forståelse af produkternes kvalitet ift. sundhed og miljø og af, at pris og
kvalitet ofte hænger sammen. Igen vil det være et godt didaktisk greb at koble teorien på praksis
og fx gå på opdagelse efter varemærkerne i forskellige butikker.
”For at gøre varekendskabet sjovt, har jeg lavet en quiz, hvor eleverne skulle gætte, hvornår forskellige fødevarer første gang blev lanceret. Jeg havde lavet en tidslinje, som lå på
bordene mellem eleverne, og de blev så præsenteret for diverse varer, som jeg havde lånt
fra butikken. Eleverne skulle blive enige om, hvor de ville placere den pågældende vare på
tidslinjen. Da alle varer var placeret, gennemgik vi en PowerPoint, hvor jeg havde sat billeder
og lidt tekst ind om de forskellige varer. Sådanne quizzer og andre lege er en god måde for
eleven at lære teorien på; de synes, det er rigtig sjovt, og de husker bedre informationerne
efterfølgende.” Faglærer
79
