Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 117
Eleverne præsenteres for den konkrete eksamensopgave til eksamen. Bortset fra på køkkenuddannelsen hvor eleverne får eksamensopgaven 1-2 uger før eksamen af hensyn til materialeindkøb og afprøvning af dele af opgaven.
Det er vigtigt, at eleverne forstår, at de gennem uddannelsen er godt forberedt til eksamen,
uden at de har øvet den konkrete prøvesituationen. Den praktiske eksamensopgave vil typisk
bestå af flere delopgaver, som kan formuleres i punkter. Eleven kan supplere den praktiske prøve med et visuelt dokument, som er udarbejdet i forvejen i teoriundervisningen, fx fotos eller en
lille film fra arbejdet i virksomheden, en portfolie eller plancher.
”Jeg har snakket med eleverne om, at de til eksamen skal forestille sig, at censor er en ny
medarbejder, som intet ved om butiksdrift, og at det er deres opgave at oplære censor.
Eleverne er bedre til at formidle alle detaljer under eksamen, hvis de forestiller sig, at censor
ikke ved noget om butiksdrift.” Faglærer
Den teoretiske del, som omhandler fagområderne ’Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø’
samt ’Virksomhedskendskab og arbejdspladskultur’, foregår som en samtale, der kan tage
udgangspunkt i en case, et dilemma, et foto, spørgsmål eller andet, som faglærer har forberedt. Eleven bliver til den afsluttende eksamen først gjort bekendt med den konkrete opgave til
eksamen, hvor faglærer præsenterer opgaven for eleven og censor, hvorefter der samtales om
opgavens mulige løsninger.
117