Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 116
De sidste 3-4 uger op til prøven har faglærer planlagt praksis- og teoriundervisningen, så det
leder op til prøven. Denne forberedelse er oplagt til repetition af tillærte færdigheder og kompetencer, og samtidig er forberedelsen vigtig for, at eleverne føler sig klædt på og er trygge ved
prøvesituationen, uden at selve prøveopgaverne er kendt og indstuderet i forvejen.
Til 3. semesterprøve vil det også være hensigtsmæssigt, at der deltager en medarbejder fra uddannelsesvirksomheden, som en forberedelse på eksamen, hvor der deltager en ekstern censor. Faglærer leder eleven gennem prøverne, og vejleder er til stede på virksomheden og tager
hånd om den enkelte elevs trivsel i forbindelse med prøvesituationen. Faglærer og vejleder, eller
i 3. semester den medarbejder der deltager, er fælles om at give eleverne feedback.
EKSAMEN
Flexuddannelsen afsluttes med en eksamen, som skal dokumentere elevens faglighed og opnåede kompetenceniveau inden for den valgte branche. Prøven foregår i uddannelsesvirksomheden, og eleven bedømmes af en ekstern censor fra en erhvervsskole; typisk en underviser i
samme branche.
Prøven består, i lighed med semesterprøverne, dels af en praktisk opgave dels af en samtale.
Eleven skal gennem den praktiske prøve demonstrere sine kompetencer inden for det obligatoriske branchebestemte fagområde samt et valgfrit fagområde, som eleven selv beslutter.
Desuden skal eleven gennem en samtale demonstrere sine kompetencer inden for de to fælles
obligatoriske fagområder ’Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø’ samt ’Virksomhedskendskab og arbejdspladskultur’.
Faglæreren planlægger eksamen ift. opgaveformuleringen, kontakten til censor samt forberedelsen af eksamensdokumenterne, som censor og faglærer skal underskrive i forbindelse med
eksaminationerne. Vejleder indgår i den mentale forberedelse af eleverne, herunder strategier
til at komme godt igennem. Til eksamen er vejlederen med på sidelinjen og har først og fremmest øje for elevernes trivsel i forløbet.
”Jeg havde gruppevejledning med eleverne om eksamensforberedelser og om det at gå til
eksamen. Nervøsitet, kropssprog, kroppens reaktioner i pressede situationer og tackling af
disse. Vi så fx videoer om kropssprog og talte om elevernes tidligere erfaringer og oplevelser med semesterprøverne.” Vejleder
Censor får tilsendt uddannelsesbeskrivelse med kompetencemål for den aktuelle uddannelse
samt bedømmelseskriterier. Så længe Flexuddannelsen ikke er kendt for erhvervsskoler og censorer, er det vigtigt, at censor orienteres om uddannelsen og målgruppen, så prøvesituationen
og kommunikationen matcher eleverne. Fx vil ikke alle elever kunne svare på spørgsmål, mens
de er i gang med at løse en opgave, mens det for andre elever er vigtigt, at der kun spørges ind
til den arbejdsopgave, eleven er i gang med at løse osv.
Prøvens udformning og afvikling afhænger af branchen, ligesom det er tilfældet med semesterprøverne. Formen er en gentagelse af det, eleverne kender fra semesterprøverne, og opgaverne afspejler det, eleverne har erfaring i at arbejde med. Det nye ift. semesterprøverne ligger
først og fremmest i progressionen, idet eleven nu skal præstere en vis grad af selvstændighed
og være i stand til at løse opgaven ”med adgang til vejledning”. Også tidsforbruget veksler fra
branche til branche. Hvor der typisk er afsat ca. 20-30 min. til den praktiske del på detail, lager
og grøn service, afsættes der minimum 2 timer på køkkenuddannelsen. I alle brancher er der
afsat 10 min. til den teoretiske del og 10 min. til votering og feedback.
116
