Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 115
Denne rammesætning gør det meget tydeligt for eleven, at hans/hendes udvikling og læring
er en fælles opgave, som har fuld støtte og opbakning fra både faglærer, vejleder og virksomhed, uden at eleven fratages ansvaret. Samtidig bidrager evalueringssamtalerne til, at faglærer
og vejleder stiller skarpt på den enkelte elevs progression og udfordringer som afsæt for nye
læringsmål. Elevens udvikling italesættes, hvilket der erfaringsmæssigt er stort behov for, da
mange elever ikke selv ser eller tror på egne evner, og eleven bliver lyttet til og taget alvorligt,
når de næste mål aftales. Det er alt sammen med til at skabe motivation.
”Jeg bruger tidligere evalueringer til at vurdere, hvor langt eleverne har rykket, så jeg ved,
hvor der evt. skal sættes ind, hvis der ikke er sket en udvikling over tid.” Faglærer
SEMESTERPRØVER
Ved semesterprøven får eleverne lejlighed til at vise, hvad de har lært, og samtidig er prøven en
øvelse i at forklare sig og anvende fagterminologien.
”I og med at vi gjorde det så synligt, som vi gjorde, kunne samtlige elever jo rent faktisk se, at
de har lært en masse og kan meget mere nu, end da de startede.” Faglærer
Derudover er semesterprøven en øvelse i at lære at mestre formen i den afsluttende eksamen.
Mange af eleverne har aldrig tidligere haft muligheden for at deltage i prøver og er derfor meget usikre på, om de kan klare det. Andre har negative prøveoplevelser med i bagagen, så det
er helt centralt, at eleverne ved den første semesterprøve oplever, at prøven gik godt, og at de
kunne gennemføre. Så kan der gradvist skrues op for forventningerne til de faglige præstationer ved de følgende prøver.
Prøven tager afsæt i fagområderne og skal afspejle de daglige opgaver i uddannelsesvirksomheden, så prøvesituationen mest muligt ligner de opgaveløsninger, som eleverne kender fra
hverdagen. Ud over den praktiske del indgår der også en samtale, som omhandler de to obligatoriske fagområder ’Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø’ samt ’Virksomhedskendskab og
arbejdspladskultur’. Samtalen omkring disse fagområder afspejler samtalerne i teoriundervisningen og erfaringerne fra hverdagen i virksomheden og kan på de første to semestre typisk
tage afsæt i spørgsmål og samtale om situationer, eleven har oplevet på arbejdspladsen.
Til den 3. semesterprøve er eleverne med til at beslutte et individuelt fagområde, som de vil op
i og her forventes en mere selvstændig stillingtagen på området. Her kan faglærer fx udforme
opgaven som en case, et dilemmaspørgsmål, et foto eller andet, som kan danne afsæt for en
samtale omkring fagområderne. Da semesterprøven er en forøvelse på den afsluttende eksamen på 4. semester, er det vigtigt, at den opgaveform, der vælges på 3. semester, gentages til
den afsluttende eksamen, så prøveformen er genkendelig for eleverne.
Semesterprøverne planlægges af faglærer, og vejleder konsulteres for at sikre, at formuleringen er letforståelig og matcher det aktuelle læringsniveau samt udfordrer eleven uden at overskride grænsen for, hvad eleven kan honorere.
”Semesterprøven skal være overskuelig med punktopstillede korte sætninger. Der skal ikke
være svære ord, eleverne ikke kender. Og så læser jeg opgaverne op for eleven, når de har
fået den.” Faglærer
115
