balancebombom prospekt paperturn - Flipbook - Side 9
og kan udføres i selskab med andre, vil blive
udført oftere i forhold til en kedelig eller anstrengende træningssituation. Og selv simple
balanceøvelser vil give gode resultater på kort
tid!
God livskvalitet
kræver en god balance
En god balance er en forudsætning for, at
man kan leve et aktivt liv. Hvis man fx har en
dårlig balance, hvad enten det skyldes sygdom, eller at man ikke har fået opøvet en god
balanceevne i løbet af sin barndom, vil man
være begrænset i sit liv og vil måske tilmed
have brug for hjælp til at klare sig i hverdagen.
Det komplicerede samspil
mellem hjerne og krop
Kroppens tyngdepunkt skal placeres, så man
ikke falder forover eller bagover. Derfor er
man som menneske nødt til at have en god
forbindelse til sin krop og dermed en god
fornemmelse af, hvad der er op og ned – og til
siden. Det hele handler om det komplicerede
samspil, der konstant foregår mellem hjerne,
muskler og led.
Det posturale aspekt
Balance handler om, at man skal have styr
på sine bevægelser – årsagen er, at hver gang
man bevæger sin krop, skaber man en ubalance – sagt på en anden måde: Man
forstyrrer kroppens ligevægtstilstand.
De 3 balance-sensorer
Dine øjne – de giver dig informationer om,
hvad der er op og ned. De tjekker skovstien
for pinde og småsten og andre lumske fælder.
Dine ører – herinde har vi ligevægtsansen,
der sender signaler til hjernen. Og endelig er
der de sensorer, der sidder i muskler og led,
og som ligeledes sender besked til centralnervesystemet. Disse 3 sensorer skulle meget
gerne, sammen med hjernens bearbejdning af
informationerne, give dig en præcis fornemmelse af, hvordan krop og lemmer befinder
sig i forhold til hinanden og dine omgivelser.
Sæt din balance på prøve
For at forstå tredelingen af de input, man
benytter sig af for at holde balance, kan du
i første omgang stille dig med begge ben
forholdsvis tæt på hinanden og holde balancen. Det går jo nok meget godt, men luk
nu øjnene, og mærk hvordan balanceevnen
svækkes. Åbn øjnene igen. Næste øvelse går
ud på at stå på ét ben, hvorefter du lukker
øjnene, og så vil du opleve, at det er endnu
vanskeligere at holde balancen, i og med, at
du har lukket ned for den ene sensor, nemlig
øjnene.
Ved denne øvelse er det interessant at bemærke, hvordan ens krop hele tiden foretager
små bevægelser og justeringer, og typisk
korrigerer man med armene for at holde
balancen.
Jo mere du udfordrer dine balancenerver,
jo mere forbedrer du din balanceevne, og jo
bedre og hurtigere kan du navigere i spontant opståede situationer, så du undgår f.eks.
faldulykker m.m.
Hvis du bare benytter BalanceBomBom én
gang om dagen med blot én af udfordringerne
på hver BalanceBomBom platform, er du
rigtig godt på vej.
BalanceBomBom
STILL STANDING
9