FL jubilæumsbog 101123 web - Flipbook - Side 66
WERNER
DEN BEDSTE BESLUTNING I MIT LIV
Werner Hartmund glemmer aldrig juleferien
2014. Mens han holdt fri, kom beskeden om, at
Frode Laursen ville overtage Steckhan & Peters,
hvor han havde arbejdet siden 1987.
Da han fik at vide, at Thorkil Andersen og
en delegation af andre ansae fra Frode Laursen ville komme og holde et orienteringsmøde,
valgte han at aryde sin ferie.
Han var lidt nervøs ved udsigten til nye ejere, men det ændrede sig, da Thorkil før mødet,
trak Werner til side og sagde:
„Jeg vil have dig som lagerchef.“
„Jeg svarede: ’Det lyder godt. Lad os sige det.’
Og jeg har ikke fortrudt en eneste dag. Det var
den bedste beslutning i mit liv.“
I ØJENHØJDE
Oprindelig begyndte Werner som chauffør i
Steckhan & Peters. Eer nogle år kom han ind
på lageret, hvor han eerhånden blev chef for
det hele.
64
frode laursen krydsede grænsen mod syd
Werner opdagede hurtigt, at hans nye arbejdsgiver var anderledes end den gamle.
„Hos Steckhan & Peters var jeg nødt til at få
lov hos chefen, selv med den mindste lille ting.
Der var meget mere frihed hos Frode Laursen.
Vi er meget i øjenhøjde, og jeg har stor frihed til
at træffe beslutninger, når det gælder personaleforhold.“
I dag er det Werners hovedopgave at tage sig
af personalet og sikre, at der er nok – men ikke
for mange – til at klare opgaverne.
„Butikken skal køre så effektivt som muligt.
Vi kan selvfølgelig ikke have ti mand til at
gå rundt, som ikke har noget at lave. Vi har
omkring 60 faste medarbejdere, og så tager vi
vikarer ind i det omfang, der er brug for det.
Kundernes varer skal jo ud, og lastbilerne må
ikke stå stille og vente på læs alt for længe. Hvis
Thorkil får sin vilje, må de højst holde her en
halv time.“