FL jubilæumsbog 101123 web - Flipbook - Side 65
MARKUS
JEG SØRGER FOR, AT FLÅDEN
ER REN OG I ORDEN
Da Markus Schubert i 2009 fandt ud af, at hans
arbejdsgiver, logistikvirksomheden Nielsen &
Sörensen i Flensborg, var i problemer, blev han
noget betænkelig.
„Nielsen & Sörensen var en stor virksomhed
her i området. Jeg tænkte, at det måske ikke ville
blive nemt at finde nogen, der kunne overtage
og drive det videre med det store lager, mange
lastbiler og en masse mennesker.“
Markus blev ansat i Nielsen & Sörensen som
chauffør i 1997 og kørte lastbil indtil 2004, hvor
han valgte at prøve noget nyt. I starten af 2007
fik han et opkald fra en af sine gamle chefer, og
de blev enige om, at han skulle komme tilbage
til Nielsen & Sörensen.
„I et par måneder kørte jeg lastbil igen. På
det tidspunkt havde firmaet mange walking
floor-trailere og silotrailere, og de havde brug
for en til at sørge for, at lastbilerne og trailerne
var rene og i orden. Var alting klar, så man kunne laste og losse godset sikkert? Det blev mit job
at sørge for det.“
Med tiden fik Markus også ansvaret for
andre typer af trailere og til sidst for hele flåden.
JOBBET LIGNER SIG SELV
Da Frode Laursen overtog Nielsen & Sörensen
i 2010 oplevede medarbejderne i det tyske
Wienberger Weg, Flensborg
firma at gå fra at være ansae i en stor lokal
virksomhed til at arbejde for mindre del af den
store koncern. Ændringen fik dog ikke den store
betydning for Markus og hans job.
„Det er næsten det samme. På en almindelig
arbejdsdag begynder jeg med at tjekke, hvad vi
har af lastbiler og trailere på de forskellige lokationer her i Flensborg. Måske skal vi have noget
materiel til inspektion eller på værksted. Vi har
vores eget værksted, som tager sig af cirka 30 %
af opgaverne. Resten sender vi ud til værksteder
ude i byen.“
frode laursen krydsede grænsen mod syd
63