FL jubilæumsbog 101123 web - Flipbook - Side 37
klager til det daværende Roskilde Amt og andre
myndigheder var nogle af de midler, som blev
taget i brug for at forhindre planen.
NEDLAGT KABELFABRIK BLEV
STARTEN PÅ ET NYT LAGER
Projektet blev aldrig til noget. I stedet overtog
Frode Laursen i marts 2000 den 8.000 m² store
kabelfabrik på Industriparken i Jyderup, som
NKT Cables havde nedlagt i forbindelse med en
sparerunde.
Der var så stor en tilgang af kunder på Sjælland, at der i de næste 15 år nærmest konstant
blev udvidet. Ikke alene udbyggede man Industriparken, man købte også en ny stor grund på
Bødkervej i samme industriområde. Fra 2000 til
2015 gik man således fra 8.000 til i alt 120.000
m², som først og fremmest er fyldt med dagligvarer, der skal distribueres til hele Norden.
EN SPECIEL KUNDE KOM IND
– ENZYMER TIL HELE VERDEN
Selvom det først og fremmest er dagligvarer, der
fylder på lagerhylderne i Jyderup, så har man
også en lidt speciel kunde på lager. Siden 2021
har enzymer fra Novozymes fyldt godt op på
lageret i Jyderup. De bliver produceret på enzymfabrikken i udkanten af Kalundborg, cirka
20 kilometer længere mod vest. Produkterne
står i bigbags og i palletanke mærket ’Poland’,
’Argentina’, ’Netherlands’ og mange andre lande. Alle steder, hvor enzymerne skal sendes hen
og bruges i bl.a. fødevarer og vaskepulver.
En del af en af lagerhallerne er hegnet ind
med et bur, hvor der står gods, som skal sendes
med lufragt. Godset kommer ombord på flyene uden om security, og de medarbejdere, der
håndterer det, har gennemgået en baggrund-
kontrol ved politiet og har desuden gennemgået
et særligt kursus i lufragt. Tilsvarende skal
chaufføren, der kører med det, være godkendt
til at køre med lufragt.
LAGER FOR HARIBO
Et særligt lager, som hører under Jyderup, ligger
mange kilometer væk. Siden 2019 har Frode
Laursen nemlig overtaget lageropgaverne på
Haribos eget lager ved fabrikken i Faxe.
frode laursen skiftede holdning og åbnede på sjælland
35