CSR 2024 DK v5 020524 web - Flipbook - Side 37
Case
Gavins vej ind i chaufførfaget startede på en
jobmesse i Holbæk. Her faldt han i snak med Kasper
Schøler, personalechef i Road DK, og Jim Kjøler,
terminalchef i Tølløse.
− Jeg har altid kunnet lide at køre bil, og jeg havde også kørekort til forvogn. Så jeg tænkte, at chaufførfaget kunne være interessant. Og da jeg havde talt
med Kasper og Jim, følte jeg, at det godt kunne være
noget. Og så ringede Kasper heldigvis til mig dagen
efter og spurgte, om jeg var interesseret i at starte,
fortæller Gavin, der sagde ja uden at tøve.
− Det har virkelig vendt op og ned på mit liv,
så jeg er simpelthen bare så glad for den chance,
jeg har fået.
37
MEDARBEJDERE OG SAMFUNDET
− Det har simpelthen betydet så meget for mig. For få
måneder siden var jeg enormt opgivende, for jeg har
søgt tusindvis af jobs og har ikke kunnet finde min
vej i livet. Men nu har jeg fundet det her og har rent
faktisk fået noget at stå op til og se frem til hver dag.
Sådan lyder det fra 22-årige Gavin Southwick,
godschaufførlærling i Tølløse, Danmark. Ordblindhed
og ADHD har gjort skolegangen svær, og derfor har
han længe haft et ønske om at komme i arbejde og
væk fra skolebænken. Her er forløbet i ny mesterlære
det perfekte match, fordi han kan få en uddannelse
uden at skulle være alt for meget i skole. Og så er
chaufførfaget med til at holde ADHD’en i snor.
− Jeg har klare instrukser, og det kan folk med
ADHD typisk lide, fortæller han.
Social
Arbejdet hos Frode Laursen
forandrede Gavins liv