Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 62
forsvaret som arbejdsgiver
tager et stort ansvar, og jeg
møder kun velvilje når jeg taler med Forsvaret og andre.”
Vi bør sige tak
Men der kan gøres endnu
mere, mener Jeppe: ”De
mennesker som sætter livet
på spil og gør en ekstraordinær indsats, fordi vores politikere beder dem om det, de
skal have anerkendelse og
respekt, fordi det er en uselvisk gerning.
Vi skal ikke have amerikanske tilstande hvor alle rejser
sig, det er for meget, men
det bør være sådan, at når
du møder en, der har været
udsendt, så siger du tak.
Det er store of re mange har
bragt. For mig er det, vi skal
anerkende, det er beslutningen, beslutningen om at du
vælger at tage sted og vide,
at du faktisk kan komme galt
afsted eller miste dit liv.
Det handler ikke om, hvad
der sker, for det er tilfældigheder, der afgør det. Det er
beslutningen: ”Jeg tager afsted mod noget, der kan ændre mig for evigt.”
”Vi vil gerne lave mere på
Flagdagen, vi vil meget gerne være med til at gøre Flagdagen endnu mere folkelig,
det er en off iciel fejring, og
det er fantastisk hvad Flagdagen gør, og hvad mange
kommuner gør, men det ville
62
være endnu bedre, hvis det
ikke bare var en lukket fest
men en fest for alle.
Det arbejder vi også på, og
det kommer også til at ske,
men det skal ske i samarbejde med Forsvaret,” siger
Jeppe.
Og så tør man jo næsten ikke
spørge, hvordan han selv har
det i dag.
Han har det godt.
Familiefar, iværksætter, direktør i en international handelsvirksomhed og travl med
sin Veteranfond og ENGAGE.
”Det at være et sted, hvor du
skal f ikse alting selv, det gør
dig mere kreativ og innovativ, det har jeg også set hos
andre veteraner. Man lærer
at få tingene til at lykkes,
man giver ikke op, men prøver at f inder løsninger.”
”Du har din uddannelse med
i bagagen, jeg har mine erfaringer, jeg er nok mere
forsigtig end andre, jeg tager mine forholdsregler. Det
mærkelige ved krig er, at det
bliver dagligdag, ”det der gør
du, eller det der gør du ikke”,
lynhurtigt bliver det dagligdag – er der snigskytter, går
du ikke over en åben plads.”
”Sådan noget tager du med
hjem, og så skal du til at
lægge det af dig, og noget
af det, der har været sværest,
det er sådan noget som skud
og brag nytårsaften.
Så farer jeg sammen, det kan
jeg stadigvæk gøre, hvis jeg
ikke er forberedt, så hopper
jeg i sædet, det er en refleks,
noget kroppen har lært dig. ”
”Mange år efter var jeg mere
alert. Når jeg kom ind et
f remmed sted, kiggede jeg
efter, hvordan kunne jeg hurtigt komme derf ra, hvis noget sprang. Det kan jo blive
skadeligt for dig, hvis du bliver bange for at komme ud
blandt andre. Noget man har
lært, som man skal aflære.”
”Det har gjort mig stærkere,
jeg har prøvet mine yderste
grænser, så når noget bliver
rigtig slemt, så kan du sætte noget relativt op. Jeg er
blevet mere følsom, jeg kan
blive rørt over små ting, til
gengæld skal der mere til at
slå mig ud i en professionel
situation i erhvervslivet.”
