Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 58
Balkan 30 år efter
TRAGEDIEN I
MAGLAJ-TUNNELLEN
Af Peter Skautrup
Bosnien, 1. juni 1993: Serbiske soldater skyder granater ind i en vejtunnel,
hvor en dansk konvoj med
nødhjælp er standset op.
Adskillige civile, som har
søgt tilflugt i tunnellen,
såres eller omkommer,
og to danske chauffører Niels Bromand og Jimmi
Nyegaard – bliver dræbt
sammen med konvojens
lokale tolk.
Endnu en chauffør, Jeppe Michael Jensen, såres
hårdt. I dag kæmper han
for anerkendelse til alle
udsendte, og her kommer hans fortælling.
Konvojen bestod af ti lastbiler læsset med nødhjælp.
Målet var den bosnisk-muslimske landsby Maglaj, som
var under belejring af serbere og kroater på hver sin side.
Lastbilerne var danske under
FN’s flag, og chaufførerne var
f ra det danske beredskabskorps. En mand på hver bil.
Vejen f ra FN’s lager til Maglaj
58
kunne gøres på et par timer
ad krogede bjergveje. Lige
før Maglaj skulle de gennem
en 1100 meter lang tunnel,
og efter den blev de stoppet – serberne ville ikke lade
dem komme videre, fordi der
var pansrede mandskabsvogne i kolonnen.
Et kompromis blev forhandlet – kun lastbilerne måtte
fortsætte til Maglaj, og for en
sikkerheds skyld vælger danskerne at køre ind og læsse
af med kun to biler ad gangen. Resten holder inde i
tunnelen.
Jeppe sidder i den første
lastbil, der kører ind.
”Der var våbenhvile, men der
var ingen mennesker på gaderne, så vi kørte alt hvad
remmer og tøj kunne holde.
I stedet for landevejen kører
vi via et jernbanespor ind til
varehuset. Byen var sønderskudt, og vi unloader og kører retur.”
De to næste to lastbiler vælger også jernbanesporet og
kommer under beskydning
med granater.
”Vi kunne se, de skød sig ind
på vores kolleger. Det ser ud
som mortergranater, så vi
tror, vi er i sikkerhed inde i
tunnelen. Så pludselig springer en granat lige over tunnelmundingen og man kan
stadig se, hvor granaten
ramte den dag i dag.”
”Så vi løber længere ind i tunnelen, nok 70-80 meter ind,
og en række civile er også
gået i dækning derinde.
”Jeg står mellem to lastbiler og en kroatisk soldat
kommer hen til mig og jeg
siger,”vi skal ha’en smøg.”
Så jeg giver ham en cigaret
og skal til at tænde for ham,
da jeg pludselig bliver kastet
omkuld.”
For nu bliver der skudt granater direkte ind i tunnelen.
”Det næste jeg opdager er
at jeg ligger halvvejs inde
under en lastbil, og den her
kroatiske soldat han ligger
over mig. Han har med meget stor sandsynlighed reddet mit liv, fordi han har stået
mellem mig og granaten, der