Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 54
FORTSAT...
Alt det med forberedelsen
af den enkelte soldat og den
enkelte soldats familie på,
hvad det her nu gik ud på,
det vidste vi jo ikke så meget
om.”
Indsatsen på Balkan var med
Mads Rahbeks ord ”den første hårde – eller endnu mere
hård end Cypern.”
I 1964 var det første hold
danske soldater taget afsted
til FN’s f redsbevarende indsats på Cypern. Det blev en
mission, der strakte sig over
så mange år, at hele 23.000
soldater f ra Danmark nåede
at deltage.
”Cypern var hård på de første
hold,” siger Mads Rahbek.
”Men det havde alle glemt,
og den sidste tid på Cypern
blev sådan mere stemplet
som en badeferie end noget
andet – det var jo sammenligningsgrundlaget. Balkan
var en helt anden kaliber i
forhold til Cypern. Så for os
var det svært. Og vi var godt
nok unge. Gennemsnitsalderen i mit kompagni var under
23.”
”Der var jo ingen missionserfaring i Danmark på det tidspunkt - andet end Cypernmissionen.
I dag, når du går ned i enhederne i hæren, så er der
enormt mange forskellige
54
typer missioners erfaring hos
forskellige mennesker, og de
erfaringer kan man drage
nytte af på en anden måde,
end vi kunne den gang – det
var nyfalden sne, vi gik i.”
Men panserinfanteristerne,
som var hovedstammen i
hans kompagni, ”de var rigtig godt kørende,” for værnepligten havde været intensiv
skoling:
”Så jeg vil tro, mit kompagni
havde mere end 100 øvelsesdøgn på 11 måneder”.
I dag er missionsforberedelse dog mere grundig og
målrettet. Det er soldater f ra
Den Kongelige Livgarde, der
nu udgør grundstammen i
hold 2 i den aktuelle mission
i Letland, som udsendes til
november, og de begyndte
forberedelserne i det tidlige
forår i år.
Når et kaffef ilter gør forskel
Logistik var også noget, man
skulle lære en del om i starten af 90’erne.
”FN-logistik har aldrig været
supersmooth,” siger Mads
Rahbek.
”Og der var rigtig meget i
hærens evne til at føde en
mission – lad os bare sige,
det blev udviklet undervejs.
Reallogistik blev meget tydelig, når man sad der nogle
tusinde kilometer væk. Jeg
kan huske, den fest det var,
”I AFGHANISTAN KUNNE VI RENT FAKTISK
GÅ
UD
OPERATIVT
OG GØRE NOGET VED
PROBLEMERNE”
da der kom rigtige kaffef iltre, efter vi en måned eller to
havde lavet kaffe på de papirruller, vi havde taget f ra
værkstedet. Vi havde grundlæggende
tilstrækkeligt
med ammunition og feltrationer til at klare os, men andet var en udfordring.”
Lejren var tilf redsstillende.
De havde fået beboelsescontainere, og der var sikret hele
vejen rundt med sandsække.
”Tusindvis af gode, gamle
sandsække”.
De havde et primitivt træningscenter, og hver anden
dag var der ”morgenløb”,
hvor to spejderpatruljer med
deres køretøjer sikrede hver
sin ende af et stykke landevej uden for lejren.
”De der serbere stod ikke meget tidligt op, så vi løb klokken splint om morgenen. Op
og vende ved den ene bil og
ned og vende ved den anden. Det var det sikreste, vi
kunne, og så f ik vi motion.”
Man skal tænke tilbage til
en tid uden internet og mobiltelefoner for at forstå soldaternes muligheder for at
