Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 45
- Det nyeste vi arbejder med
i SitaWare er databehandling med kunstig intelligens.
Vi gør det muligt at analysere store datamængder fx billeder, videooptagelser o.s.v.
ved hjælp af kunstig intelligens og på den måde udarbejde rapporter, som kan
anvendes som beslutningsstøtte i en operativ kontekst.
Så det er næste skridt, at vi
går fra kortfokus til datafokus.
SitaWare er NATO-landenes foretrukne kommando-kontrolsystem
SitaWare er det foretrukne
kommando-kontrolsystem i
verden og anvendes af langt
de fleste NATO- og NATOpartnerlande - bl.a. USA,
Tyskland, England, Letland,
Danmark, Finland, Australien og New Zealand. Dette
er en kæmpe fordel, når man
træner og kæmper sammen.
SitaWare er baseret på åben
it-arkitektur, som gør det
let at integrere med andre
systemer. Det er en af årsagerne til, at systemet er så
udbredt, da det sætter lande
i stand til at samarbejde og
dele informationer med koalitionspartnere. Derfor bruges det i flere internationale
forsvarssamarbejder som aktuelt den britisk ledede Joint
Expeditionary Force i Baltikum.
SitaWare anvendes også af
det britisk ledede multinationale Allied Rapid Reaction
Corps (ARRC), der består af
21 landes styrker, herunder
USA, Frankrig, Tyskland, Polen og Danmark. Og derfor
indgår SitaWare på øvelser
med disse landes styrker.
Øvelse Viking, der ledes af
Sverige i samarbejde med
USA, er en af de største årlige
multinationale øvelser, hvor,
der bl.a. trænes krisestyring.
SitaWare anvendes til at holde deltagerne fra de mange
lande opdateret med et fælles billede af situationens
udvikling og udveksling af
informationer. Øvelsen foregår samtidigt i flere lande i
og uden for Europa, og deltagerne er bundet sammen
via elektronisk kommunikation.
Senest har den amerikanske
hær besluttet at indføre SitaWare ved alle taktiske enheder, der over hele kloden
arbejder sammen med koalitionspartnere både under
øvelser og operative indsættelser.
Fakta om SitaWare & Systematic:
Systemet er skabt af softwarevirksomheden Systematic
i Aarhus, som blev grundlagt
i 1985 med det formål at udvikle et kommunikationssystem til Søværnet. Siden har
Systematic skabt en omfattende pakke af kommando-kontrol-løsninger til alle
værn, som sikrer, at alle dele
af forsvaret nemt kan dele
oplysninger med hinanden
og samarbejde gnidningsfrit.
Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til
kunder inden for den offentlige og private sektor. Fælles
for flere af disse kunder er et
behov for at kunne integrere,
sammenstille og analysere
store mængder komplekse
data – ofte i kritiske situationer.
Systematic er i dag Danmarks største privatejede
softwarevirksomhed
med
mere end 1 million brugere
på globalt plan og flere internationale koncerner som
partnere.
45