Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 35
SE
risetider
måde, som I repræsenterer
Danmark på i udlandet.
Jeg vil i den forbindelse også
udtrykke min anerkendelse
og taknemmelighed til veteranerne og de tidligere civile
udsendte. I har været med
til at lægge det fundament,
som de udsendte på nuværende tidspunkt står på.
Vi ved, at I har ofret meget for at kæmpe på Danmarks vegne. Det er mig
derfor en stor ære, at jeg ved
en
medajleoverrækkelsesceremoni på FN-dagen får
mulighed for at anerkende
de danske fredsvagter, som
deltog i FN-missioner i Irak i
1990’erne.
Der er endnu flere, der fortjener vores anerkendelse.
Jeres familier og venner derhjemme lider et stort afsavn,
mens I er væk. Særligt familien står med et øget ansvar
og et stort savn. De kender
alt for godt til den længsel
og de bekymringer, der hører til, når I er udsendt. Tak
for jeres styrke.
Endelig er Flagdagen en anledning til at huske og til at
mindes og ære.
Til jer, for hvem jeres udsendelser har haft tunge personlige omkostninger, og som
er vendt hjem med sår og
skader på sind og krop: I skal
vide, at vi husker jer, at jeres
indsats og ofre ikke er glemt.
Til de pårørende til mænd og
kvinder, som aldrig vendte
hjem, som gav det største af
alt, deres liv, i forsvaret for
vores land: I skal vide, at I har
min dybeste medfølelse og
respekt.
At vi altid vil mindes og ære
jeres kære, de, som faldt for
Danmark, og at de ofre, de og
I har bragt, for altid vil være
printet ind i min og danskernes kollektive bevidsthed.
Både som udenrigsminister
og som borger i Danmark, er
jeg umådelig taknemmelig
for den indsats og de ofre,
som så mange af jer bringer
og har bragt for vores land.
Det gør mig tryg, at vi har så
gode og dygtige folk som jer,
både i felten og herhjemme,
som altid står klar, når verden omkring os brænder.
Der er ingen der ved, hvad
fremtiden bringer, men vi
ved, vi har kompetente folk
som jer, som er klar til tage
et ansvar og tage livtag med
de udfordringer, der vil møde
os.
Af hjertet tak.