Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 20
Charlotte Wetche måtte
være både diplomat og
soldat for at få over 1.000
evakuerede f ra Kabul
gennem Islamabads internationale lufthavn og
videre mod Europa. Allerede på vejen derud måtte hun bryde reglerne.
Af Peter Skautrup
Kan man lande i en international lufthavn i et civilt fly
med kabinen fyldt med våben og ammunition – uden
tilladelse og uden visum – og
slippe godt f ra det?
Oberst Charlotte Wetche
kunne, men det krævede
mere end soldatermæssige
færdigheder.
På få dage i august 2021 blev
Operation Alamo sat i værk.
Taliban havde med lynets
hast indtaget Kabul, og den
evakuering, man havde regnet med måneder til, skulle
nu udføres øjeblikkeligt i et
voksende kaos.
I operationsstaben i Karup
sad oberst Charlotte Wetche som afdelingschef og
logistikansvarlig med i beslutningerne i de alvorstunge døgn 12. – 15. august,
og natten til mandag den
16. var hun på vej til Billund
sammen med en patrulje f ra
Jægerkorpset.
Planerne var blevet ændret
20
mange gange på få timer.
Fra en forventet ”f redelig”
mission i Kabuls lufthavn
som en slags guide for flypassagerer på vej ud, var hun
nu omdirigeret til Islamabad.
Mens de hang i luften, skulle
det lykkes for stats- og udenrigsministeren at få en aftale
med Pakistan, om at Islamabads civile lufthavn kunne
fungere som transitsted for
de evakuerede, som forsvarets C130 Hercules skulle
bringe ud af Afghanistan.
Regeringerne f ra de to nationer var enige om de overordnede rammer, da flyet f ra
Billund mellemlandede i Tyrkiet for at tanke.
Der var bare nogen uløste
detaljer på Charlotte Wetches egen liste.
Så der var tasker med ”våben, ammunition og andet
godt f ra Nordjylland”, som
skulle håndteres nu og her.
Wetche gik til sikkerhedskontrollen, som smidigt sagde, at hun måtte tage den
med piloten på det civile fly
– og han var lige så smidig:
Han var vant til at flyve soldater, sagde han og fortsatte: ”I
tager de våben med ind i kabinen.”
Der var folk i udenrigstjenesten, der blegnede, da de få
timer efter hørte om transporten, men Wetche f ik støtte af ambassadør Lis Rosenholm, som skulle med i flyet
– hun lovede at trække diplomatkortet i Islamabad.
Dermed var et f rugtbart
samarbejde mellem forsvar
og udenrigstjeneste grundlagt på det personlige plan.
- Våben for eksempel.
Jægersoldaterne, som havde
samlet hende op i Viborg på
deres vej til Billund og skulle
videre til Kabul, havde godt
nok fået at vide, at de ikke
kunne tage våben med, da
nødvendige diplomatiske tilladelser umuligt kunne nås
at blive indhentet hen over
natten.
Men ”det var de ikke så glade
for”, som jægersoldaterne
sagde til hende, da de stod i
afgangshallen.
Diplomatstatus og smidighed kunne dog ikke helt
gøre det, da flyet havde sat
hjulene i Islamabad.
På grund af våbenlasten og
manglende visa gik der fem
timer, før passagererne f ik
lov at gå ind i en aflukket terminal med bevæbnede pakistanere ved alle udgange.
Lærdom f ra en berømt
oberst
Når den situation og mange
andre endte med at blive
løst, tilskriver Charlotte Wetche det en blandet baggrund
