Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 16
Vi lægger os i et venteområde 20 kilometer øst for byen,
og mens vi ligger der, kan vi
se, at der er lysspor f ra projektiler i luften, og at der er
kampe i byen.
Efter cirka 20 minutter prøver vi at ringe hjem – af en eller anden grund virkede flyets satellitforbindelse ikke, så
vores loadmaster må bruge
en håndholdt satellittelefon, og han får forbindelse
med chefen derhjemme.”
”Men lige i det samme kalder
Hitman os og siger, at nu er
banen f ri, og vi kan lande på
eget ansvar.
Så jeg beder loadmasteren
lægge telefonen, for der er
cirka fem minutter til landing, og vi har brug for, at
alle kigger ud, da der er kampe på jorden.”
”Vi har besluttet at lande
fuldstændig mørklagt, så
dem, der skyder, ikke kan se
os, men så kan de civile heller ikke se os. Så vi aftaler at
komme ind mørklagt, og når
vi rammer banen, så tænder
vi lyset.
Ser vi civile på banen, inden
vi lander, så må vi gå i luften, men hvis der er nogen,
efter vi lander, så må vi tage
den, så er der ikke så meget
at gøre.
Det er meget atypisk og en
meget psykisk presset situation at stå over for mulighe-
16
den for at ramme mennesker.”
”Men heldigvis sker der ikke
noget, men lige så snart vi
drejer f ra banen, kan jeg
gennem mine NVG se grupper af civile, der ligger og
trykker sig i græsset.”
Vi taxier roligt ind til det
sted, Jægerkorpset har aftalt
med ambassadens folk. Forpladsen er fyldt med fly, der
ikke kunne komme derf ra
på grund af de civile på banerne. Der er ingen hjælp til
parkering, så jeg f inder selv
en plads og holder - selvfølgelig med motorerne kørende.”
Nogle af jægersoldaterne
forlader flyet for at få kontakt
til de danske ambassadefolk,
mens andre soldater beskytter flyet.
”Mens vi holder der, begynder min telefon at bippe,
den var ikke lige sat på flytilstand, så der stod Welcome
to Afghanistan. Så man må
jo bruge de midler, man har,
så jeg sendte en sms til chefen i Aalborg ”On ground
Kabul, alt OK”, og så f ik jeg
en masse smileys tilbage.”
”Jeg har senere fået at vide,
at da vi ringede til ham ude
f ra venteområdet, der ville
de have sagt til os, at vi ikke
måtte lande, da de mente,
der var for farligt på baggrund af de efterretninger,
de havde fået.
Jeg havde handlet ud f ra,
hvad jeg fandt safe. Når Kabul er ved at blive taget, og
der er danskere i klemme, så
går ens risikovillighed op.”
”Danskerne i lufthavnen var
blevet briefet via Udenrigsministeriet om, at vi ikke ville
lande, så da de hørte, at vi
var landet alligevel, var de
lettede”.
Katastrofen bankede på
Flyvevåbnets Hercules kan
en masse. Den kan tilbagelægge 5.700 kilometer nonstop, og den kan løfte 20 tons
gods. Store køretøjer kan trille ind via en rampe bag på.
- Og så kan den bakke.
Piloterne kan dreje propelbladene på de f ire motorer,
så de skubber flyet bagud.
- Det blev der brug for.
Kort efter landingen f ik adrenalinen i cockpittet et ekstra
skud. Med banerne f ri for civile ville andre fly nu i luften,
fortæller GIR.
”En amerikansk C-17 taxiede
forbi, og jeg kiggede ud til
venstre og så et andet stort
militærfly komme imod os.
De brugte åbenbart ikke
NVG, og jeg kunne se, at
hans vingespids var lige ud
for mit hoved.”
”Vi havde jo rampen nede,
så jeg kunne ikke lige flytte
mig, så jeg råbte til loadmasteren, RAMPE OP - RAMPE
