Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 78
Foreninger
engang imellem snakker man om
små tekniske detaljer eller om sjove oplevelser fra udsendelserne.
Meget, meget sjældent går man
ind i ting, der gør ondt.
I dag føler Kim Møller, at veteranhjemmet i Odense er et ekstra
hjem. Det er et sted, hvor han
kan slappe af og 昀椀nde ro - og hvor
hans familie også kan komme og
være med ved sociale arrangementer og ikke mindst få hjælp.
Blandt andet har hans datter deltaget i forskellige aktiviteter, der
fokuserer på den situation som
børn af veteraner er i. På samme måde kommer hans søn også
sammen med ham på hjemmet,
og han overvejer tilmed at blive
frivillig.
For Kim Møller har næsten 20 år
med PDST været kulminationen
på en drengedrøm, der tog udgangspunkt i glæden ved at lege
“røvere og soldater”.
- Jeg elskede den leg og var meget bidt af den som barn. Derfor
havde jeg en idé om, hvad det ville sige at være soldat. Det virkede
naturligt at føre drengedrømmen
videre den vej - og måske blive of昀椀cer.
Røvere og soldater i
virkeligheden
Da Kim Møller blev værnepligtig
gik det dog hurtigt op for ham, at
han ikke ønskede at avancere indenfor militæret og dermed få underordnede, som han skulle kommandere rundt med. Han blev
klar over, at hans plads var blandt
fodfolkene - de menige. Det var
langt mere tiltalende at være i et
fællesskab, hvor alle var ens, hvor
78
man kunne stå sammen. Drevet
af drømmen om at blive professionel soldat meldte Kim Møller
sig til Den Internationale Brigade
(DIB), blev ansat, 昀椀k en kontrakt
og så frem til at komme ud og
lege” røvere og soldater” i den virkelige verden. Men sku昀昀elsen var
stor, da han med SFOR 4 i 1997
blev sendt af sted i seks måneder
til et relativt fredeligt Bosnien.
Den eneste funktion, der var ledig
på det tidspunkt var kantinetjenesten i lejren. Med titel af maskingeværshjælper var det langt fra
den drøm, han havde haft.
- Det havde været spændende
seks måneder, ingen tvivl om det,
men det var ikke det, jeg ville af
sted for.
Sku昀昀elsen og frustrationerne blev
forstærket, da han vendte hjem
med en masse oplevelser, som
han havde lyst til at dele med
andre, og fandt ud af at de 昀氀este
mennesker mistede interessen
for at lytte efter blot få minutter.
Kim Møller erkendte, at de eneste, han kunne snakke og dele
med var de gamle veteranvenner.
Alt imens han ventede på, at hans
kontrakt med DIB på 昀椀re år skulle
udløbe, udfyldte han ventetiden
med forskellige ufaglærte jobs. På
et tidspunkt begyndte han at uddanne sig til pædagog. Tiden gik,
og hans kontrakt med DIB ville
snart blive afsluttet, og der lå ikke
umiddelbart nogen internationale
missioner forude. Desuden havde
han i lighed med andre den opfattelse, at man kunne nøjes med én
udsendelse på en kontrakt.
Men der var krig på Balkan, og alt
ændrede sig pludselig, da Den In-
ternationale Brigade ikke havde
frivillige nok at sende af sted til
et ophedet Kosovo. Seks måneder før kontrakten udløb var der
intet valg for Kim Møller. I januar
2000 måtte han pakke sine ting,
sætte pædagoguddannelsen og
sit civile liv på standby, og tage
med KFOR’s hold 2 til Kosovo. Og
her 昀椀k han sin drengedrøm til at
gå i opfyldelse. I Camp Olaf Rye i
Mitrovica var han nu en del af en
fredsbevarende styrke, der skulle
sørge for at holde serbere og albanere på afstand af hinanden.
Det var en ren krudttønde, husker
han , og når Kim Møller tænker tilbage på dengang, står broen i Mitrovica som én af de ting, der var
med til at sende hans hjerne og
stress på overarbejde.
- I forhold til Bosnien var Kosovo en helt ny kon昀氀ikt, en helt ny
kampzone. Folk blev slået ihjel i
byen om natten og ude i landsbyerne. Det var et område, der IKKE
var præget af fred og fordragelighed. Det var et sted, hvor folk
- serbere og albaner - var oppe at
toppes. Der var meget at holde
styr på. Det var spændende som
soldat. Jeg havde mange “fede”
oplevelser. Udsendelsen opfyldte
mange af mine drømme. Men jeg
var ikke klar over, hvor voldsomt
det satte sig i mig.
En mand med ar på sjælen
Broen i Mitrovica adskilte de stridende albaner og serbere, og var
der den mindste optræk til demonstrationer, rykkede folk fra
KFOR ud for at skille folk ad. Kim
Møller var én af de soldater, der
skulle fungere som en slags livvagt for den øverste leder, ober-
