Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 58
foreninger
Danmarks Veteraner
Veteranstøtten
Rigsfællesskabets ledende frivillige veteranfællesskab.
Af Carsten Rasmussen
Landsformand for Danmarks Veteraner og Veteranstøtten
Danmarks Veteraner og Veteranstøtten fortsætter sin medlemsfremgang og tilgang af nye
foreninger, samtidig søger vi at
skabe de bedst mulige betingelser for nye som gamle frivillige i
veteranfællesskabet.
Danmarks Veteraner og Veteranstøtten har et godt afsæt til fortsat vækst og konsolidering af
organisationens position som
Rigsfællesskabets ledende frivillige veteranfællesskab. Vi ønsker
udvikling og forandring med respekt for Rigsfællesskabets veteraners forskellige udgangspunkt,
ståsted og traditioner.
Det er ikke tilfældigt at ordet frivillige indgår i overskriften til denne
artikel. De frivillige er og bliver af
kernen Danmark Veteraners og
Veteranstøtten. Det er frivillige,
der har skabt organisationen, det
er frivillige, der driver organisationens mangfoldige aktiviteter og
det er kommende generationer af
frivillige, der skal føre organisationen ind i fremtiden.
Organisationen står imidlertid
også overfor en række udfordringer, som skal adresseres for at
fremtidssikre den.
58
Danmarks Veteraner har udviklet sig fra en traditionel landsforening til en veteranorganisation,
som udover 28 foreninger fordelt
over hele Rigsfællesskabet også
omfatter Veteranstøtten. I de
mere end fem årtier organisationen har eksisteret, har veteraner
fra de mange FN-operationer,
som Danmark deltog i fra 1948
til midten af midten af 1990’erne,
været Danmark Veteraners rygrad. Den blå baret har altid været
og er stadig mange af de frivillige
veteraners kendetegn. Ildsjæle,
som har gjort tjeneste i FN-operationer i Congo, Gaza og Cypern
er stadig ofte i front i forbindelse
med foreningernes og Veteranstøttens aktiviteter. Mange af disse ildsjæle er nu ved at være oppe
i årene. Et generationsskifte er
derfor uundgåeligt, og det er godt
på vej.
De yngre generationer af veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan
vil de kommende år bære faklen
videre, så Danmarks Veteraner
lever videre, som et veteranfællesskab med en mangfoldighed af
baretfarver.
Den yngre veteran, fremtidens frivillige ildsjæl, er stadig erhvervs-
aktiv og vil skulle arbejde mange
år endnu. Danmarks Veteraner
kan ikke basere sit fremtidige virke på de endnu friske, men ældre
pensionister. Vores aktuelle udfordring er derfor at udvikle en
måde at arbejde på, hvor et aktivt
arbejdsliv, et aktivt familieliv og
et aktivt foreningsliv kan gå hånd
i hånd. Frivillige næres af lyst og
kvæles af pligt. Danmarks Veteraner skal sikre, at de veteraner,
herunder nok særligt de yngre
veteraner, som ønsker at blive
frivillige og yde en indsats for veteranfællesskabet, får de bedst
mulige vilkår. Det skal være givende at være frivillig. Det skal både
give glæden ved at gøre en forskel
Carsten Rasmussen, landsformand