Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 49
Grønland
helt de samme muligheder som
veteraner i Danmark.
”Så tænker vi, kan vi slå de to
ting sammen? Kan man lave et
netværk eller understøtte et netværk, og samtidig med, at vi går
i gang, er der også tre gutter, der
har startet en veterancafé oppe i
Nuuk - en ka昀昀eklub nede på politistationen. Dem får vi så kontakt
med.”
Grundlaget for et samarbejde tegnede sig, og det samme gjorde en
kombination af rekreationsrejse
for veteraner fra Danmark og et
arbejde for bedre vilkår for veteraner i Grønland.
Gerth: ”Så vi rejser op på den første tur, og det var egentlig kun
meningen, at vi ville lave det én
gang.”
Mads: ”Når vi skal være helt ærlige, så vidste vi ikke, hvad det
var, vi havde gang i. Men vi vidste
godt, at vi havde fat i noget rigtigt,
ikke?”
Gerth: ”Det kommer vi så op og
erfarer. Vi 昀椀nder ud af, at der er
rent faktisk nogen i Grønland, der
er glade for, at vi kommer, for der
var ingenting for dem. Vi opdager også, at de svende, vi havde
med herfra, de 昀椀nder en værdi i,
at nu skal vi op og gøre noget for
andre.”
Men den helt store opdagelse var,
hvad en tredages tur ud i ødemarken gjorde for deltagerne. Det var
”vilde erfaringer med, hvordan
man nærmest kan fjerne symptomer på PTSD. Med folk, der ikke
kan sove ellers, lige pludselig so-
ver igennem mig og ikke har mareridt. De 昀椀nder ud af, de kan dele
tingene med hinanden.”
Nøjagtig som den oplevelse, Jan
selv 昀椀k, da han kom med nogle år
senere. En hel dag ude ved fjorden sad han og en ligesindet veteran og fandt ud af, hvor meget
de havde af fælles gods at kæmpe
med og tale om.
der en etape, hvor han måtte sidde over. Det gav ham så noget
andet, for han 昀椀k den dag til at
snakke med en god kollega, og på
næste tur går han med hele vejen.
De fremskridt, han psykisk og fysisk 昀椀k af at deltage i den første
tur, er årsagen, til at Mads og
Gerth kalder ham ”årets gazelle”.
På vej for 7. gang
Jan: ”I starten vidste jeg jo ikke, om
det var noget for mig. Men jeg har
været på Grønland før i tjenesten
og synes godt om det. Men det
her rykkede mig virkelig. At komme ud og være med ligesindede.
Og så komme ud - væk fra Danmark og fokusere på noget andet.
Fiskeri og natur. Storslået natur.”
”Når vi kommer hjem her efter
sådan en tur, jamen, så har vi
stadig det netværk, og det bliver
jo stærkere, det netværk. Det har
fået mig mere ud i det sociale. Jeg
kommer ud til nogle arrangementer nu. Engage og andre ting inde
på Kastellet, hvor vi er sammen.
Nu har jeg den gruppe. Det er ligesom en lille grønlandsk familie,
ikke?”
Jan havde været med til 昀氀ere Flagdage i Danmark men først i Nuuk
oplevede han noget særligt: ”Der
havde vi været ude på den der tur,
som havde rykket os sammen, og
der stod vi så sammen med Grønlands Veteraner på Flagdagen, og
der følte jeg et broderskab og for
første gang, at det var for os, de
gjorde det, at vi blev anerkendt.
Det gav mig rigtig meget.”
Hans fysik er også blevet væsentligt bedre - på den første tur var
Allerede efter første tur vidste
Mads og Gerth altså, at der var
grundlag for at tage afsted igen til
den næste 昀氀agdag.
”Vi måtte lave den svære 2’er og
den konsoliderende 3’er og de gik
også godt,” siger Mads.
”Og så har det været svært at slå
bremsen i. Vi synes, vi havde noget overskud, og at vi godt ville
give noget tilbage til dem, der har
betalt den næsthøjeste pris.”
Så til sommer skal de afsted med
endnu et hold, for syvende år i
træk.
Økonomien har været udfordrende hvert eneste år.
Gerth husker, hvordan han efter
en af de første ture havde sit eget
kreditkort fremme for at dække et midlertidigt hul i kassen på
30.000, før en fondsbevilling i sidste øjeblik dukkede op.
”Vi hutler os igennem,” siger han.
Men det går alligevel hvert år med
fondansøgninger, sponsorer, tilskud fra Veterancentret, private
donationer, indsamlinger, koncerter.
49
