Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 36
Frivillighed
i linket via QR-koden kan man
også komme til en liste og et interaktivt kort med de forskellige
initiativers geogra昀椀ske placering
på kortet.
Og de frivillige tilbud kan ikke
undervurderes, pointerer Martin
Crillesen: ”Den frivillige indsats
er værdifuld for den samlede veteranindsats. Vi er som fagprofessionelle i kontakt med veteranen
relativt kort tid - måske en uge eller en måned eller et år, eller en
periode af en veterans liv. Men
der er jo også et liv, når vi ikke er
sammen med dem. Det skal også
have indhold, og der har de frivillige en kæmpestor betydning.
Jeg plejer gerne at sige, at jeg går
på arbejde fra kl. 8 til 16, men de
frivillige, de er der jo fra kl. 16 til
kl. 8 og i weekenderne. Så de er
der i langt større grad end fagprofessionelle. Det fortjener en stor
anerkendelse af det, de gør. Uanset om man blot vil hjælpe med
en kop ka昀昀e, eller man vil hjælpe
med at tømme en postkasse, eller man vil stå for at arrangere en
rejse eller et socialt arrangement,
så fortjener det lige stor anerkendelse alt sammen, fordi det er til
gavn for vores veteraner.”
Kurser for frivillige
Veterancentrets indsats spænder
bredt i relation til frivillige projekter. Der samarbejdes på kryds og
tværs mellem de mange tilbud, og
Veterancentret har sin egen frivilliguddannelse.
Frivilliguddannelsen består af to
weekendkurser. Det første er i
princippet åbent for alle, der melder sig, men det er også her, det
afklares, hvor robust den frivillige
36
egentlig er.
”Det, som vi arbejder med på kurset, særligt på det grundlæggende
modul, handler rigtig meget om,
hvordan du passer på dig selv.
Derfor bruger vi meget energi på
at tale om, hvordan man er den
der langtidsholdbare frivillige.
Fordi hvis du skal kunne være noget for andre, så skal du først og
fremmest kunne være noget for
dig selv. Og hvis du starter med
at være på et kursus, hvor du lyver for dig selv, om hvad du kan
håndtere, så starter du heller ikke
din egen frivilligkarriere særlig
godt,” siger Martin Crillesen.
Blandt dem, som melder sig, er
der også veteraner og pårørende,
og der kan være skrøbelige mennesker imellem.
”Altså, på det grundlæggende
modul, der er plads til alle. Men
det er klart, at forudsætningen
er, at man kan deltage i undervisningen. Så hvis man måske
skulle være så udfordret, hvor
man siger, ”jeg kan ikke sidde i et
undervisningslokale, jeg kan ikke
sidde sammen med måske 15-20
andre mennesker i to dage”, så er
det svært. Nogle gange så ser vi,
at man kan godt have en tendens
til at ville hjælpe andre, før man
hjælper sig selv,” siger Martin Crillesen.
”Og der må vi konstatere, at hvis
man måske selv er sårbar, kan det
at hjælpe andre godt blive sårbart,
fordi man måske selv kan komme
under pres. Men det vigtigste, er
at man har lysten og viljen til at
gøre det, og så må man lægge sin
indsats i forhold til, hvad man selv
kan klare.”
- Det lyder som om, at mange af de
frivillige, I får ind, fra starten selv er
skrøbelige?
”Nej, der er også rigtig mange,
som er pårørende, og andre, ressourcestærke, som gerne vil være
frivillige. Og der er nogen, som er
kommet så langt i deres egen rehabilitering, hvor de siger; ”nu er
jeg klar til at gøre noget for nogle
andre, og det kan også gøre noget godt for folk at gøre noget for
andre. Vi kan se, at der er mange
veteraner, som selv har haft nogle udfordringer i en periode, men
som nu er klar til at gøre noget
for andre. Det giver samtidig også
et løft i deres egen rehabilitering.
Så derfor er det ikke sådan, at jeg
står og siger, at fordi du selv ikke
nødvendigvis er langt nok i din
egen rehabilitering, så kan der
ikke være plads til dig. Fordi det
kommer an på, hvor meget man
byder ind på. Det kunne jo netop
være, at man måske bare mødtes
med nogen en enkelt gang om
ugen eller noget, og det var faktisk det, der skulle til, og det gav
den succesoplevelse til, at man
kunne komme videre selv.”
3,99 pct. har PTSD
- Her er det måske vigtigt lige at få
nogle tal ind i beretningen: Hvor store er problemer som PTSD i forhold
til det samlede antal veteraner?
”Det kommer lidt an på, hvilke
forskningsresultater, man kigger
på,” siger Martin Crillesen.
Der er undersøgelser, der viser, at
én ud af ti oplever symptomer på
PTSD eller angst.