Flagdagsmagasin 2021 - Magasin - Side 26
Når støvet lægger sig
“Din indsats har betydet
noget – fra det øjeblik,
du satte foden på jorden i
Afghanistan, har du gjort
noget – du har arbejdet
sammen med dine
kammerater frem mod et
fælles mål.”
Og spørgsmålet om indsatsen i Afghanistan har
været det hele værd rejser sig helt forståeligt.
Jeg har selv været både trist, frustreret og vred, men
jeg tror på, at vores alles indsats har været noget
værd!
Hvordan kan jeg sige det med så stor sikkerhed?
Fordi Danmark i snart tyve år sammen med det internationale samfund har bidraget til at skubbe på
en positiv udvikling i Afghanistan.
Et land, der for tyve år siden var ødelagt efter tyve
år med en russisk besættelse, en intern borgerkrig
og efterfølgende et Talibanstyre, der styrede landet
med brutal hånd.
Uanset hvad folk måtte mene, så vælger jeg at tro
på, at den indsats, som danske udsendte mænd og
kvinder har bidraget med i Afghanistan de sidste
tyve år haft en stor positiv betydning for den afghanske befolkning.
Men jeg forstår også godt, hvis der er rigtig mange,
særligt soldater, der sidder med en mærkelig fornemmelse i kroppen og med spørgsmål, der rejser
sig.
- Var det det, jeg kæmpede for?
- Var det det, mine kammerater faldt for?
- Var det det, jeg brugte seks måneder eller i flere i
sandkassen på?
For at Taliban skulle overtage magten, så snart vi
trak os ud.
Man kan nå meget på tyve år, men ikke alt. Og tyve
år i et fremmed land er rigtig lang tid.
Nej, det var ikke det.
- Nogle mener, at vi har været der alt for længe?
- Nogle mener, at vi burde blive?
- Andre, at vi slet ikke burde været gået ind.
Vi bekæmpede terror og slog Taliban tilbage, så vi
og andre kunne være med til at skabe fundamentet
for et nyt Afghanistan.