Flagdagsmagasin 2021 - Magasin - Side 15
-015
Hvad betyder baglandet, når
Danmark sender folk på mission?
”I Fonden Danske Veteranhjem
ønsker vi hver eneste dag året rundt
at udtrykke vores respekt for og
anerkendelse af den indsats, vores
veteraner og deres pårørende har
ydet og stadig yder for Danmark.
Flagdagen er den særlige dag,
hvor også hele Danmark hylder
veteranerne og deres pårørende, så
jeg vil gerne lige netop i anledning
af flagdagen benytte lejligheden til
personligt at takke jer alle, veteraner
og pårørende, for jeres bidrag til at
skabe en bedre verden på Danmarks
vegne.
Tak”. - Christian Kurt Nielsen,
Bestyrelsesformand FDV.
Vigtigheden i at yde støtte og hjælp til veteraner og
pårørende er stor. Det er et af vores hovedformål,
samtidig med at vores Veteranhjem skal bidrage
som et fristed for alle veteraner og pårørende.
Derfor ved vi hos Fonden Danske Veteranhjem,
herunder de fem Veteranhjem, at baglandet har
den største betydning og værdi.
Det vil også sige, at alle veteraner samt deres
pårørende har adgang til Fonden Danske Veteranhjems tilbud. Det er blandt andet tilbud som
fællesspisninger, udflugter og pårørendegrupper
ligesom man kan bo på veteranhjemmene i kortere
eller længere tid.
Vi ved, at der bag hver veteran er et bagland, der
kan være påvirket i lige så høj grad som veteranen.
Derfor har flere af Veteranhjemmene grupper, som
yder støtte til de pårørende. Formålet med pårørendegrupperne er blandt andet, at de pårørende har
mulighed for at skabe relationer mellem hinanden,
møde andre i samme situation, og samtidig blive
tilbudt støtte i det omfang, som rammerne tillader
det.
Susanne Damgaard, som deltager i en af vores
pårørendegrupper, fortæller følgende vedrørende
tilbuddet om en pårørendegruppe:
”Da min søn fik konstateret PTSD og kom i behandling, var en pårørendegruppe ikke umiddelbar interessant for mig. Det blev den først år senere, da
jeg selv var kørt træt, brugt og følte mig rigtig ked
af det. I starten var mit behov at lære så meget som
muligt om PTSD og hvordan jeg kunne hjælpe min
søn, men da jeg efter flere år - som hjælper og lynafleder - pludselig følte mig tømt for kræfter, kunne
jeg mærke, at JEG havde brug for at udveksle oplevelser med andre forældre til veteraner med PTSD for min egen skyld. Så pårørendegruppen hjælper
mig til at spejle mig i andre pårørendes oplevelser
og udveksle erfaringer”.
Derfor er det vigtigt, at såvel veteranen, men også
baglandet er bevidste om, at uanset hvor i Danmark, de befinder sig, så vil der være et veteranhjem
inden for en overkommelig rækkevidde.
Her vil døren være åben og omsorg og hjælp vil
blive tilbudt.
Magazine Title