Flagdagsmagasin 2019 - Flipbook - Side 4
Udsendt Af Danmark
Kom med ind bag facaden hos Danmarks veteraner
For et år siden lancerede foreningen Folk & Sikkerhed projektet ’Udsendt Af Danmark´ - et privatinitiativ, som Folk & Sikkerhed har fået den
ære at være afsender på.
Formålet var at tælle ned til Flagdagens 10 års
jubilæum og øge kendskabet til de mange mennesker, der siden 1948 er rejst ud i verden på
vegne af nationen Danmark til krig, kriser og katastrofer.
Det har været en fantastisk rejse, hvor de mange
personlige fortællinger fra Danmarks veteraner
er nået ud til mere end 250.000 danskere
– over 2,5 millioner minutters videovisninger er det blevet til på et år.
Sideløbende med de online videofortællinger,
har vi været rundt i landet med udstillingen
´Gennem Ild & Vand´, hvor vi siden februar 2019
har underviset 2.000 skoleelever og gjort dem
klogere på, hvad det vil sige at være udsendt,
hvem, de er, og hvad de har lavet derude.
Foto: Udsendt Af Danmark
Og det har været yderst lærerigt for alle parter,
da den viden, der groft skitseret findes ude omkring begrænser sig til:
1. verdenskrig, 2. verdenskrig, den kolde krig og så filmen ´Armadillo´.
Det har derfor været fantastisk at kunne udbrede viden til de unge mennesker om Danmarks indsatser rundt om i verden og samtidig
øge kendskabet til Danmarks mange veteraner
fra politi, beredskab, forsvar, sundhedsvæsen
m.m.
Få er klar over, at Danmark siden 1948 har
sendt mere end 65.000 danskere ud til verdens
brændpunkter, hvor de med Dannebrog på
skulderen bidraget til at skabe fred, bekæmpe
krig og ydet humanitær bistand, for eksempel i
form af nødhjælp og sygehjælp.