Flagdagsmagasin 2019 - Flipbook - Side 10
Hvem
er
de?
BLIV KLOGERE PÅ DANMARKS UDSENDTE
Hvilke kapaciteter råder Danmark over
Når Danmark deltager i internationale missioner
foregår det altid på et mandat fra FN, NATO,
EU, OSCE eller i koalitioner, dvs. sammen med
andre. De missioner, som Danmark bidrager
til, har forskellige formål.
En missions primære opgave kan f.eks. være:
Fredsskabende: Skabe ´fred´, evt. ved brug af
våbenmagt, mellem to eller flere parter, der kæmper.
F.eks. missionen over Libyen, hvor Danmark sendte
fire F-16, der i 2011 fløj bombetogter over Libyen under
oprøret mod Libyens diktator Muammar Muhammad Abu
Minyar al-Gaddafi. Formålet var at støtte oprørsstyrken i
deres kamp mod diktaturet.
Fredsbevarende: Være med til at sikre freden i et
bestemt område med sin blotte tilstedeværelse og
bidrage til f.eks. genopbygning, uddannelse af lokale
styrker m.m. Noget, som Danmark har stor erfaring med
både fra missionerne på Balkan, i Irak og Afghanistan.
Observation: Holde øje med, hvordan tingene udvikler
sig i landet og melde tilbage til f.eks. FN, så man kan
nå at gribe ind, hvis situationen i området bliver værre.
Danmark har løbende observatører ude. Den ældste og
første FN mission er UNTSO, hvor opgaven er at holde
øje med situationen i Mellemøsten.
Humanitær: De humanitære missioner er ofte
kortvarige og har til opgave at bidrage ofte i forbindelse
med naturkatastrofer, f.eks. skovbrandene i Sverige,
jordskælv i Nepal eller orkanen på De Amerikanske
Jomfruøer, tidl. Dansk Vestindien.
Træning: Være med til at træne de lokale styrker, f.eks.
uddanne de soldater og det politi, som på sigt selv skal
varetage opgaven med at sikre freden og stabiliteten i
landet. Danmark laver bl.a. træning af irakiske politifolk.
Og afhængigt af hvilken type mission, der er
tale om, har Danmark forskellige ´værktøjer,
også kaldet kapaciteter, som den kan trække
op af værktøjskassen.
HÆREN
Hæren har altid sendt folk ud. Lige fra FNs første
observatørmission i Mellemøsten til i dag, hvor
Hæren bidrager rundt om i verden med mindre
styrker.
Indtil slutningen af 1980erne havde Hæren
fokus på at forsvare Danmark, hvis landet skulle
blive invaderet. Dette ændrede sig dog med
krigen på Balkan, hvor Hæren blev anmodet om
at stille en større styrke. Her stillede Danmark
med infanteri (soldater med håndvåben),
ingeniørtropper,
kommunikationsfolk
og
sundhedspersonel. Og som situationen blev
værre i området, sendte Danmark tungere
militært materiel, såsom pansrede køretøjer og
nogle få kampvogne. Dette var ikke set før.
Indledningsvis
fungerede
Hæren
som
fredsbevarer på Balkan, hvor missionen i 1995
ændrede karakter og nu blev fredsskabende.
Hovedopgaverne blev at skabe sikkerhed,
stabilitet og at sikre den humanitære hjælp
kom frem samt overvåge overholdelsen af
menneskerettighederne.
Siden Balkan har Hæren været indsat med større
og mindre styrker i såvel som fredsskabende og
fredsbevarende i en lang række missioner, bl.a.
Kosovo, Eritrea, Afghanistan og Irak. Derudover
bidrager Hæren også med personel til en lang
række observatørmissioner og i internationale
stabe i Mellemøsten,
Hæren råder over moderne udrustning og
materiel i form af lette og tunge våben og
våbensystemer, køretøjer med og uden
panser, samt andet udstyr, der skal bruges,
hvis Hæren skal udsende soldater, der skal
kunne klare sig selv i et øde eller fjendtligt
område.
Hæren har i dag fokus på de
internationale missioner og det meste materiel
er derfor indkøbt til brug i udlandet.