18254 Formue&Frihed - Efterår 2024 - Flipbook - Side 9
VORES VERDEN
Regnskab
De gode takter
fra 1. kvartal
fortsætter
Den 22. august a昀氀agde vi i Danske Andelskassers
Bank et meget tilfredsstillende halvårsregnskab for
2024. Det viser, at vi kommer ud af første halvår
af 2024 med et resultat før skat på 160,4 mio. kr.
mod 143,5 mio. kr. på samme tid i 2023. Kigger
man på basisindtjeningen, er den steget med 9,3 %.
Effekterne af rentestigningerne i 2023 har
sammen med en positiv udvikling i både udlån
og indlån ført til en stigning i renteindtægterne.
Omvendt trækker et fald i gebyrindtægterne i den
anden retning på grund af den lave aktivitet på
boligmarkedet.
”2023 var kendetegnet ved en stærk og meget
tilfredsstillende vækst i bankens kerneforretning.
Trods en lavere aktivitet ser vi en meget positiv
vækst i det samlede forretningsomfang i 1. halvår
2024. Det er helt i tråd med et strategisk og vedholdende fokus på vækst, der bl.a. har ført til, at vi
har åbnet to nye rådgivningscentre i København
Nord og Horsens,” siger administrerende direktør
Jan Pedersen.
”At vi igen står med et godt resultat, skyldes i høj
grad, at vi har en stærk kerne af medarbejdere,
som ikke alene er hinandens vigtigste relationer i hverdagen. De er også kundernes vigtigste
relationer ind i banken,” siger Jan Pedersen.
Han ser digitaliseringen som et væsentligt konkurrenceparameter og understreger, at det hele tiden
er vigtigt at arbejde med mulighederne. Samtidig
lægger han ikke skjul på, at man i banken bruger
lige så meget ledelseskraft på at sikre, at bankens
kunder føler, at de har en tæt, personlig og tillidsfuld relation til deres rådgiver.
”Vi lader teknologien klare meget for os, men
vi vil stadig have muligheden for at vende de
store spørgsmål over en kop kaffe. Rådgivningsmøder er vigtige, og vi tilbyder faktisk at holde
dem hjemme hos kunderne,” siger han og tilføjer
afsluttende:
”Vi er stolte over den positive udvikling, vi alle
skaber sammen – det er et solidt grundlag for
fortsat fremgang og vækst.”
Hvad Jan Pedersen 昀椀nder lige så vigtig som den
økonomiske ramme, er den indsats bankens mere
end 300 medarbejdere yder hver eneste dag.
FRIHED & FORMUE | Andelskassen
9