18254 Formue&Frihed - Efterår 2024 - Flipbook - Side 6
AKTIEMARKEDET
Det amerikanske præsidentvalg
Afkast på amerikanske aktier i valgår
14
12
10
8
6
4
2
0
Valgår (11,0%)
Ikke-valgår (11,6%)
Alle år (11,5%)
Kilde: Data fra Bloomberg (S&P 500). Observationer fra 1927-2023.
aktieselskaber i USA – i gennemsnit givet et afkast
på 11,0 % i de år, hvor der har været præsidentvalg. Til sammenligning har afkastet været på
11,6 %, når der ikke har været præsidentvalg.
præsidentvalg er faldet sammen med andre store
begivenheder som Depressionen (1932), Anden
Verdenskrig (1940 og 1944), IT-boblen (2000),
Finanskrisen (2008) og COVID (2020).
Graver man ned i tallene, kan man se, at aktiemarkedet faktisk i gennemsnit har klaret sig lidt bedre
end normalt i månederne op til et præsidentvalg.
Men kursfald efter valget har gjort, at afkastene
for året som helhed bliver lidt ringere end gennemsnittet. Det kan altså indikere, at aktiemarkedet risikerer at tage et dyk efter den 5. november, hvor valget 昀椀nder sted.
Øgede kursudsving, hvis Trump vinder
Én ting er afkast. Noget andet er, hvor meget
kursudsving – altså volatilitet - der er på markederne. Som udgangspunkt vil man formode, at
markederne vil være meget volatile i et valgår pga.
den uafklarede politiske situation.
Før man konkluderer, at valgår – og specielt
månederne efter valget - er negative for aktiemarkedet, skal man dog huske de forbehold, der ligger
i at anvende historisk data. Afkastene er opgjort
på baggrund af data for de seneste 97 år, hvor
der har været præsidentvalg i 24 af årene. Selv om
beregningerne altså viser en moderat tendens til
lavere afkast i valgår, er det på ingen måde givet, at
det er præsidentvalget, der har drevet udviklingen i
valgårene. En lang række øvrige faktorer kan have
haft ind昀氀ydelse på, om aktiemarkedet klarede sig
bedre eller værre end normalt. Især i de år, hvor et
6
Andelskassen | FRIHED & FORMUE
Dykker man ned i historiske data, er det imidlertid
vanskeligt at påvise, at et præsidentvalg generelt
får kurserne til at svinge mere end normalt.
Der er dog en tendens til, at graden af kursudsving på markedet afhænger af, hvem der løber
af med sejren ved et valg. Analyser af historisk
data viser nemlig, at kursudsvingene op til valget
er størst, når den eksisterende præsident ikke
bliver genvalgt. Denne sammenhæng kan skyldes
昀氀ere faktorer. Bl.a. at sandsynligheden for, at en
siddende præsident bliver genvalgt, er størst, hvis
økonomien er i fremgang. Dvs. at en lavkonjunktur – med dertilhørende usikkerhed – giver store
