Årsrapport 2023 - Flipbook - Page 17
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING
Til bestyrelserne i Finansforeningen og CFA Society Denmark
Konklusion
Vi har revideret årsregnskabet for Finansforeningen og CFA
Society Denmark for regnskabsåret 01.01.2022 - 31.12.2023,
der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder
anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter
årsregnskabsloven, dog under hensyntagen til foreningens
særlige forhold.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31.12.2023 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for
regnskabsåret 01.01.2023 - 31.12.2023 i overensstemmelse
med årsregnskabsloven.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
internationale standarder om revision og de yderligere krav,der er
gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og
krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit
”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er
uafhængige af foreningen i overensstemmelse med International
Ethics Standards Board for Accountants’ internationale
retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de
yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har
opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og
IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede
revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores
konklusion.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med
årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den
interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at
udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at
vurdere foreningens evne til at fortsætte driften, at oplyse om
forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at
udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om
fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere
foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk
alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet
som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne
skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning
med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af
sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i
overensstemmelse med internationale standarder om revision
og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil
afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes.
Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og
kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan
forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de
økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på
grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med
internationale standarder om revision og de yderligere krav, der
er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og
opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlin
formation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, udformer og udfører
revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår
revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne
grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at
·opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser
er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,
idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,
dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller
tilsidesættelse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for
revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne
udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens
interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt
af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige
skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har
udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet
på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er
passende, samt om der på grundlag af det opnåede
revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med
begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om
foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer,
at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige,
modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret
på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores
revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold
kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte
driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og
indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt
om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner
og begivenheder på en sådan måde, at der gives et
retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte
omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt
betydelige revisionsmæssige observationer, herunder
eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi
identificerer under revisionen.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke
ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion
med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores
ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse
overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent
med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller
på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er herudover at overveje, om ledelsesberetningen
indeholder krævende oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet
og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens
krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i
ledelsesberetningen.
København, den 27. juni 2024
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Jens Ringbæk, statsautoriseret revisor
mne27735
Å r sr a p po r t- A nnua l R e po r t
page
17