Sex og Samfund - FGU udkast2 - Flipbook - Side 9
Hvordan slutter man?
Det er en god idé at forberede sig godt på, hvordan undervisningen skal ende. En god oplevelse med
seksualundervisning indebærer også, at undervisningen afsluttes på en ordentlig måde.
Seksualundervisningen bør ikke ende med, at underviseren eller andre råber beskeder ud i klassen,
mens eleverne er på vej ud ad døren. I stedet skal man i forvejen have 最樀ort sig tanker om, hvordan
undervisningen afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang.
Der kan være mange måder at afslutte sin undervisning på. Man kan fx bede eleverne evaluere undervisningen. Det kan man gøre med udgangspunkt i de læringsmål, som man planlagde undervisningen
ud fra. Man kan også holde det mere åbent og tale med eleverne om, hvad de har lært, eller bede om
elevernes mening om undervisningen.
Til sidst i værktøjskassen kan du se eksempler på 3 øvelser, der kan bruges til at afrunde undervisningen.
9