Varmepumpeindstik - Flipbook - Side 2
Varmepumpen
– fremtidssikringen
af dit hjem
Finn Andersen
Kommerciel direktør
Energi Fyn
Hvad vægter du højest: hensyn til klimaet eller din egen økonomi og komfort?
Går du med sidstnævnte, er du ikke alene. Når vinterkulden bider fra sig, er det
nemlig de færreste af os, der slukker for varmen på grund af klimakrisen.
Spørger man danskerne, svarer 60% af de
adspurgte ifølge en analyse af Wilke fra juni
2024*, at de er bekymrede for, at klimaforandringerne kommer til at påvirke dem og deres
nærmeste. Alligevel viser en undersøgelse fra
A&B Analyse fra maj 2024**, at kun ca. 17% af
danskerne tænker over deres varmeforbrug af
hensyn til klimaet. Resten går op i forbruget
på grund af pengepungen.
Men hvorfor skal det ene udelukke det andet?
Det behøver det slet ikke. Du kan nemt bruge
energien klogt, effektivt og med en god
økonomisk gevinst – og her kommer varmepumpen ind i billedet.
Varmepumpen, eller helt konkret luft til vand
varmepumpen, er yderst energieffektiv. Den er
designet til komfort med en optimal ydeevne
i både koldt og varmt vejr ved at omsætte
At få en varmepumpe
kræver god rådgivning
og mulighed for
skræddersyede løsninger,
der tager højde for dit
hjems installationer
2
den naturlige energi fra luften til klimavenlig
opvarmning. Varmepumpen udnytter nemlig
strømmen så effektivt, at et forbrug på 1
kWh giver en effekt svarende til 3-5 kW, og
CO2-udledningen bliver reduceret markant.
Det kræver en varmepumpe af god kvalitet
med høj driftssikkerhed fra en organisation
som Energi Fyn, der også er her for at hjælpe
dig, når din varmepumpe skal serviceres om
20 år.
Men spørger man de danskere, der overvejer
at udskifte deres oliefyr, træpillefyr eller naturgasfyr, lader det til, at kun 15% har fået øjnene
op for luft til vand varmepumpens fordele. Det
fremgår af Wilkes analyse fra juni 2024.
Alt dette er grunden til, at vi har et dedikeret
team af uddannede energirådgivere, VVS-installatører og elinstallatører hos Energi Fyn til
at vejlede vores kunder. At få en varmepumpe
kræver god rådgivning og mulighed for skræddersyede løsninger, der tager højde for dit
hjems installationer.
De fleste stiler efter en løsning med fjernvarme, og det hænger sammen med, at det fra
politisk side er besluttet, at gasfyr i private
hjem skal udfases inden 2035, og kommunerne har fremskyndet udrulningen af fjernvarme.
Overgangen fra naturgas til en varmepumpe
kan virke som en stor økonomisk investering,
men det er vigtigt at kigge på de langvarige
besparelser og ikke mindst fleksibiliteten.
Med en varmepumpe kan du skifte elaftale,
hvis elpriserne ændrer sig, og du kan planlægge dit varmeforbrug udenom døgnets dyreste
tidspunkter, hvor der er spidsbelastning på
elnettet. Endelig kan du også via en app på
din smartphone indstille din varmepumpe til
automatisk at køre, når strømmen er billigst.
Varmepumpens effektivitet giver årlige
besparelser i varmeudgifter, og både politiske
ambitioner, kriser og krig i Europa har for alvor
vist, at det er vigtigt at beskytte sig mod
fremtidige prisstigninger på fossile brændstoffer og forsyningsusikkerhed.
Jeg kan kun opfordre dig som boligejer til at
dykke ned i vores magasin og læse om varmepumpens mange fordele – til gavn for dig selv,
pengepungen og dine nærmeste.
Finn Andersen
Kommerciel direktør, Energi Fyn
*Kilde: Forbrugerne på energimarkedet af Wilke, juni 2024
**Kilde: Undersøgelsen er foretaget som et web survey i et Danmarkspanel af A&B Analyse, maj 2024