190422 Brugervejledning2022 online - Flipbook - Side 6
Brugervejledning
Pleje og vedligehold
Vinduer og døre
For alle Rationels produkter gælder nogle generelle retningslinjer
for pleje og brug, som skal imødekommes for at opretholde garantien. Dog skal du være opmærksom på, at graden af pleje og
vedligehold af vinduets/dørens udvendige side afhænger af, om
du har valgt træ (Rationel AURA©/FORMA©), eller træ/alu
(Rationel AURAPLUS©/FORMAPLUS©).
Udvendig pleje af træ
Trævinduer og -døre kræver vedligehold, men ikke meget, hvis
blot arbejdet bliver gjort i tide. Hold regelmæssigt øje med, om
der er ved at opstå revnedannelser i den udvendige over
fladebehandling. Det gælder især syd- og vestvendte facader,
karnappartier o.lign, hvor solens stråler er h
årde ved træværk af
alle slags. Huse uden udhæng er også i højere grad udsatte. Opstår der først en revne i malingen, har man inviteret fugten indenfor, og nedbrydningen af træet er begyndt.
Derfor skal vinduer og døre efterses en gang årligt, og ud
bedringer af overfladen skal foretages på de steder, hvor det er
tiltrængt. Når du maler, bør træfugtigheden ligge på 12% +/-2%
og lufttemperaturen omkring 10-20 grader. Træfugtigheden kan
måles med en fugtighedsmåler, som kan købes hos de fleste farvehandlere eller byggemarkeder for få penge. Start ikke malearbejdet inden natduggen er væk, og afslut tidsnok til at malingen
kan være ”håndtør”, inden duggen falder igen.
Det anbefales at anvende en dækkende vandbaseret maling i den
relevante farve. Fra fabrikken er anvendt vandbaseret maling i
glans 20.
I øvrigt skal karm og ramme vaskes af mindst 2 gange årligt. Det
fjerner snavs og anden forurening, der på sigt nedbryder overfladen. Gør det til en vane at vaske karm og ramme i forbindelse med
rengøring af glasset. Brug vand tilsat et mildt pH-neutralt rengøringsmiddel.
Udvendig pleje af aluminium
Har du valgt vinduer og døre af træ/alu, er vedligehold meget begrænset. Du kan nøjes med at vaske den udvendige del et par
gange om året. Allerbedst er det, hvis du gør det til en vane også
at vaske karm og ramme i forbindelse med rengøring af glasset.
Har vinduet eller døren været udsat for hærværk eller anden fysisk skade, kan du fjerne mindre ridser i aluminium med et polermiddel, dog ikke på matte (glans 30) og granit overflader. Ved
dybe ridser, der går igennem overfladen ind til det rå aluminium,
sker der automatisk en oxydering, der lukker ”såret” og forhindrer
yderligere oxidering. Den slags skader er vanskelige at reparere
med maling, uden at det bliver synligt. Så vores råd er: Lev med
ridsen. Den påvirker ikke vinduets lange levetid.
Pleje af pladedøre og fyldinger
Dørplader og fyldninger af træ skal på udvendig side males med
diffusionsåben maling minimum hvert tredje år eller efter behov,
hvis der er skader på overfladen.
6
Indvendig pleje af træ
Den indvendige del af vinduet kræver reelt ingen pleje for at sikre
holdbarheden. I de fleste rum vil der dog være behov for at fjerne
skidt og snavs fra karm og ramme. Hyppigheden afhænger af den
belastning, rummet er udsat for. Rengøringen foretages med klud
og mildt pH-neutralt sæbevand.
Pleje af tætningslister
Tætningslister kræver ingen vedligehold ud over almindelig rengøring efter behov. Brug en klud med lidt siliconeplejemiddel, så
forbliver listerne bløde. Det er alt.
Hvis du på et tidspunkt ønsker at give dine vinduer en ny farve,
skal du passe på ikke at få maling på tætningslisterne. Hvis det
sker, vil de nemlig miste den fleksibilitet, der er nødvendig, for at
vinduet eller døren kan lukke tæt.
Rengøring af ruder
Det er en smagssag, hvor ofte man vil pudse sine ruder. Brug en
blød børste og en s kraber – og anvend mildt sæbevand eventuelt
tilsat et afspændingsmiddel, der hindrer dannelse af kalkpletter.
Rudemærkater kan fjernes ved at opbløde dem i vand. Rester fra
rudemærkater eller andre mærker kan eventuelt fjernes med
nænsom brug af lugtfri petroleum eller Citrus Rens.
Smøring af beslag
Beslagdelene kræver ikke megen pleje. Det vil dog være fornuftigt at smøre de bevægelige beslagdele med olie mindst én gang
om året, så de fortsat bevæger sig ubesværet. Brug syrefri olie
som eksempelvis symaskine-olie. På sidestyret/sidevendevinduer
skal smøres med teflonspray.
For elementer placeret på udsatte steder, fx kystnære områder,
må det forventes, at du skal smøre beslagene flere gange årligt.
Under ekstreme forhold kan en udskiftning af udsatte beslagdele
blive nødvendig efter en årrække.
Desuden skal du sørge for at holde snavs væk fra de forskellige
glideskinner, som nogle vinduestyper er forsynet med. Så vil du
altid have vinduer, der er fuldt funktionsdygtige.
Justering
Vær opmærksom på, at daglig brug og slitage med tiden kræver
justering af beslagene i dine vinduer og døre. Derfor bør oplukkelige elementer efterses årligt og justeres efter behov for at sikre, at rammen er korrekt placeret i karmen, og at den lukker tæt.