HELP GUIDE - BANNER - Jul i Viborg - Flipbook - Side 23
Særlige holdepunkter
Søren Pape Poulsen holder af traditionerne og forudsigeligheden i julen. Så vidt muligt forsøger han at
komme hjem og nyde weekenderne hjemme i Viborg,
hvor særligt adventssøndag betyder meget. Men der
er også plads til andre ting.
- Det er så utroligt, smukt og der er en helt særlig
stemning. Og det er mit indtryk, at det er noget, som
folk gerne kører langt for at opleve. Og man må bare
sige, at hvis der er en by, der kan bære jul og traditioner på den her måde, så er det Viborg. Det er jo helt
postkort-agtigt smukt her i Viborg i december, siger
Søren Pape Poulsen.
- Jeg holder en julefrokost efter en helt særlig opskrift.
Det er mændene i den tid enhver tid siddende konservative byrådsgruppe i Viborg Kommune og så en række af mine gode gamle venner. Det er en tradition, der
går nogle år tilbage, og det er altid den sidste lørdag
inden jul. Det er et selskab, jeg sætter stor pris på, og
det er en god og hyggelig tradition, siger Søren Pape,
der også fremhæver en anden vigtig tradition.
Hvorfor er du så vild med jul?
- Jamen, det er traditionerne og det nære. At det er
rodfæstet i en religiøs begivenhed. Det er en højtid,
der lægger op til at vi er der for hinanden. Det skal
vi værne om. Det, at vi er sammen er noget af det
vigtigste
- Jeg går i kirke regelmæssigt, men jeg må sige, at
julegudstjenesten i Viborg Domkirke står som noget
vigtigt for mig, og det er en tradition, jeg ikke vil gå
glip af, siger Søren Pape, der egentlig helst holder sin
kalender i december fri af alt for mange arrangementer. For ham handler det om ro og hygge.
Har vi moderne mennesker overhovedet brug
for julen?
- Vi har brug for julen mere end nogensinde før. Vi har
brug for et fast holdepunkt i en verden, der udvikler
sig med hastige skridt. Nogle gange kan vi tabe pusten, når vi skal følge med. Og netop derfor er højtider
og traditioner med til at skabe ro til, at vi er sammen.
Der er jo i julen, hvor vi er sammen med vores familie.
Jul i Viborg
Når Søren Pape Poulsen er hjemme i Viborg i december, så nyder han at gå en tur i gennem gaderne, når
mørket er faldet på. Han er utroligt stolt over den
måde som Jul i Viborg har udviklet sig igennem de
senere år.
23