EXAMPLE PAGE - USER GUIDE - RENO DJURS - Flipbook - Side 11
GENBRUGSSTATIONEN |
11 / 15
FARLIGT AFFALD
Farligt affald kræver specialbehandling, da det kan
være særdeles skadeligt for mennesker og natur
Du skal altid aflevere farligt affald til genbrugsvejlederen i tydeligt mærket og lukket
emballage. Har du ikke længere originalemballagen, bedes du sætte en mærkat på den
nye emballage eller skrive direkte på den.
Sikker håndtering
På genbrugsstationen sorteres affaldet i forskellige kategorier og opbevares i særlige tønder, som også benyttes, når det køres videre
til miljøgodkendte behandlingsanlæg. Noget
farligt affald kan genanvendes – fx motorolie,
lysstofrør og batterier. Resten deponeres eller
brændes på særlige anlæg.
Aske fra brændeovne
Aske må kun afleveres i emballeret form
(til deponering). Asken skal være uden gløder.
Asbestplader
Knuste asbestplader kan afgive farlige
asbestfibre til luften. Derfor skal du
stable pladerne i containeren til
asbest på genbrugsstationen.
Knuste plader og stumper under
30 x 30 cm skal indpakkes i tæt,
klar pose/sæk før aflevering.
Skrappe rengøringsmidler
Mange af de rengøringsmidler, vi bruger i
dagligdagen, indeholder miljø- eller sundhedsskadelige stoffer, som gør dem til farligt
affald. Det er typisk markeret med røde og
hvide faresymboler.
Lysstofrør, pærer og armaturer
Lysstofrør og sparepærer indeholder kviksølv
og skal derfor afleveres som farligt affald.
Vær opmærksom på, at armaturer fra gamle
lysstofrør, der kan indeholde det kræftfremkaldende stof PCB, også er farligt affald.
Nye armaturer uden PCB skal afleveres som
Elektronik.
Ny kasse til farligt affald
Den nye affaldsordning, som indføres i løbet af 2023,
omfatter også en rød kasse til farligt affald.
I kassen må du lægge mindre mængder farligt
affald som fx batterier, sparepærer og spraydåser.
Du kan tage kassen med på genbrugsstationen
og ombytte eller tømme den. Du kan også sætte
kassen på beholderen derhjemme, når den
skal tømmes. Så bytter skraldemanden den.
Mere information følger, når du får kassen.
Sommerhuse modtager ikke den røde kasse til
farligt affald.
Max størrelse
på emballage
for farligt affald
Farligt
affald
er fx:
Der er en øvre grænse for, hvor store
emballager med farligt affald, du
må aflevere på genbrugsstationen:
• Kemikalier
• Motorolie
• Brun sæbe
• Medicinrester
• Maling og malingsfjerner
• Spraymaling
• Lim og fugemasse
• Terpentin
• Deodorantspray
• Hårlak
• Batterier
• Lysstofrør
• Kviksølvtermometre
• Klorin.
• Maling: Max 30 liter
• Øvrigt farligt affald (også brændbare
væsker): Max 5 liter.
Har du større emballager med farligt affald, bedes du kontakte Reno Djurs for rådgivning om håndtering og bortskaffelse.
Du må aflevere op til 50 kg farligt affald
om året.