EXAMPLE PAGE - MAGAZINE - HELP GUDIE - TOC - Print digital convention - Katalog - Side 49
1
Øster Hurup
Sommer- og badebyen
Børnevenlige strande, hyggelig havn og fine forretninger
sørger for, at Øster Hurup summer af liv, musik og aktiviteter
i sommerhalvåret. Byen er et hit for hele familien. Østkysten
byder også på smuk natur – ikke mindst den storslåede Lille
Vildmose.
2
Hadsund
Bro mellem fortid og fremtid
Mariager Fjord deler Hadsund i to, men er forbundet med
fjordens eneste bro. Oplev den smukke udsigt til fjorden, udforsk gågaden, gør en god handel i byens mange butikker og
i dit hyggelige, overdækket butikscenter. Elsk smagsoplevelserne og nyd naturen. Byen breder sig kønt langs fjorden,
hvorfor naturen også indbyder til fiskeri, sejlads og m.m.
3
Mariager
Rosernes by
Idylliske gamle skæve bindingsværkshuse kranser Mariagers
brostensbelagte gader. Her er både en ypperlig Rosenhave
og roser foran husene. På havnen finder du blandt andet Mariager Saltcenter. Mariager er kendt for sin smukke bymidte,
den imponerende klosterkirke og sin placering ved fjorden.
4
Hobro
Vikingebyen
Ved Hobro finder du resterne af ringborgen Fyrkat og en
rekonstruktion af et langhus. På Vikingemuseet Fyrkat kan
møde rigtige vikinger. På Kulturkajen i Hobro Havn venter
spændende attraktioner og en imponerende udsigt over
fjorden. Start din vandretur på PANORAMA-ruten, som har
sit udspring ved lystbådehavnen.
5
6
Løgstør
Muslingebyen
Løgstør emmer af maritim stemning, velsmagende gastronomi, kunst, kultur og historie. Her kan du opleve Frederik
VII’s Kanal, Limfjordsmuseet og specielt om sommeren er der
skruet op for kulinariske, musikalske og historiske events.
Kig forbi til Muslingefestivalen eller Maritim Festival, som er
startskuddet til Nordens største træskibskapsejlads.
7
Farsø
Forfatterbyen
Her kan du besøge de to berømte forfattere, Thit Jensen og
Johannes V. Jensens, barndomshjem, der i dag er museum.
Johannes V. Jensen fik blandt andet Nobelprisen i litteratur.
Farsø har også Himmerlands største indkøbscenter – Farsø
Rådhuscenter – her kan du altid gøre en god handel.
8
Hvalpsund
Byen mellem de 3 fjorde
Hvalpsund er en maritim perle, der ligger på spidsen af Louns
Halvøen lige ved de 3 fjorde: Limfjorden, Hjarbæk Fjord og
Skive Fjord, som gør området til et lystfiskerparadis. Her kan
du også tage færgen Hvalpsund - Sundsøre.
9
Aalestrup
Cykelbyen
Cykler har altid været en stor del af Aalestrup - først med
cykelfabrikken JYDEN, og nu med Danmarks Cykelmuseum.
Museet huser mange forskellige cykler, som har været en del
af hverdagsbilledet i Danmark siden fra 1860’erne. Aalestrup
er også kendt for Den Jydske Rosenpark med de mange
smukke roser.
Aars
Kunst, arkitektur og Per Kirkeby
Per Kirkeby har siden 1980 udsmykket byen med imponerende skulpturer og arkitektur. Det er også i Aars, du finder
Vesthimmerlands Museums spændende samling. Aars er en
livlig by med aktiviteter og handel for alle aldre.
Læs mere på
destinationhimmerland.dk/byer-i-himmerland
49