EXAMPLE PAGE - MAGAZINE - HELP GUDIE - TOC - Print digital convention - Katalog - Side 41
Vi har ikke noget 5-stjernet Hotel d’Angleterre. Men uanset
hvor du vælger at overnatte i Himmerland, er du tæt på naturen. Når du slår øjnene op, kan du trække den rene luft dybt
ned i lungerne, beundre det grønne landskab og nyde roen.
I Himmerland er der overnatning for enhver. Fra idylliske
shelterpladser ved vandkanten i Stinesminde til luksuriøse
gourmet- og golfophold på Hotel Amerika og HimmerLand.
Vi har også Næsbydale Badehotel, hvor der er skruet op for
nostalgi, hygge og nærvær. Hvalpsund Færgekro ligger helt
perfekt med udsigt til Limfjorden, og som noget helt nyt i
2022, kan du overnatte på deres husbåd.
På vores kroer og Bed & Breakfast får du den helt autentiske
overnatning med bl.a. gode tips og historier fra værten.
Unikke ophold i det grønne
Hvor end du vender blikket, er du omgivet af grønne trækroner, fuglesang og ro. I Løvtags moderne træ-tophytter
bor du ni meter over jorden midt i skoven.
I Himmerland har vi også en perlerække af campingpladser.
Lige fra de helt enkle, hvor naturen spiller hovedrollen, til
4-stjernede med masser af aktiviteter, swimmingpool og legeplads. Læs mere på side 22.
Historisk og herskabelig overnatning
På Vitskøl Kloster levede munkene deres nøjsomme liv for
850 år siden. I dag rummer klosteret et 5-stjernet vandrehjem, hvor du kan overnatte i de vidunderlige historiske rammer uden at sværge cølibat.
Side om side med renæssanceslottet Visborggaard, kan du
også bo herskabeligt i det fredede Hotel Møllehuset. Her lokker den smukke slotspark til rolige spadsereture.
Familievenlig overnatning
I Himmerland finder du en perlerække af feriehuse – langs
østkysten ved Kattegat og langs Himmerlands Vestkyst tæt
på Limfjorden.
Et feriehus er en dejlig tryg base for hele familien. I Himmerland har vi flere udlejningsbureauer, bl.a. Sol & Strand og
Feriepartner Kattegat, der begge sørger for, at du kan blive
herre i dit eget feriehus, så der er plads til både sjov og afslapning i ferien.
Læs mere på
destinationhimmerland.dk/overnatning
Unterkünfte im Himmerland
Himmerland ist etwas ganz Besonderes... Hier gibt es tatsächlich die
Möglichkeit, der Hektik des Alltags zu entfliehen und einen Gang
runterzuschalten. Im Himmerland haben Sie Zeit füreinander.
Hier im Himmerland können Sie sich in ein Baumhaus verkriechen,
für eine oder mehrere Nächte in ein Kloster gehen oder in ein ge-
schmackvoll eingerichtetes Superior-Zimmer mit eigenem Balkon
einchecken. Hier finden Sie auch Ferienhäuser, Campingplätze und
Ferienzentren, die den perfekten Rahmen für einen Familienurlaub
bilden.
Weitere Info: destinationhimmerland.de/unterkuenfte
41
41