EXAMPLE PAGE - MAGAZINE - HELP GUDIE - TOC - Print digital convention - Katalog - Side 12
Øster Hurup
- sommerbyen ved Kattegat
Vil du have den helt ægte feriestemning i en dansk kystby,
så tag til Øster Hurup. Her er der kilometervis af hvide sandstrande og det dejlige blå Kattegat, der byder børn og landkrabber velkommen. Vandet er lavt langt ud, hvilket gør kysten sikker for familiens mindste, og derfor er det ikke uden
grund, at stranden her er kåret til Danmarks mest børnevenlige strand.
Øster Hurup har en helt særlig stemning, og byder sommeren
igennem på mange aktiviteter for store og små. Hele sommeren er der blandt andet markedsdag hver tirsdag, fredage
står i musikkens tegn og hver onsdag samles byens lokale
ildsjæle og byens gæster til fælles morgenmad ved turistinformationen. Der er masser at glæde sig til - også US Car
Camp, som er et kæmpe træf for amerikanerbiler, bringer
ægte amerikaner stemning til byen i uge 30.
Øster Hurup er også en by med handel - alt det man behøver og lidt til - selv et bowlingcenter, så familen kan dyste på
regnfulde dage. Lidt syd for byen mod Als, er Hvirvelkærgård
også et besøg værd. Her er masser af kunsthåndværk, beklædning, smykker, specialiteter og meget mere.
Øster Hurup har mange muligheder for overnatning. Her
er feriehuse i alle størrelser og typer. Sol & Strand og Feriepartner Kattegat er nogle af udlejningsbureauerne, som
holder til i Øster Hurup. De hjælper gerne med at finde det
helt rigtige feriehus til dig og din familie. I Øster Hurup er der
også campingpladser, med alt hvad man behøver, autocamperplads, Den Gode Søvn, som er et moderne Bed & Breakfast i centrum af Øster Hurup og selv en shelterplads er der
i byen.
12
Og melder sulten sig, så er der mange restauranter, hvor maden virkelig er god, caféer med servicen i top og ikke mindst
virkelig gode is til den lækkersultne.
I Øster Hurup byder de lokale dig velkommen til en fantastisk
ferie ved Himmerlands Østkyst.
Læs mere på
destinationhimmerland.dk/osterhurup