EXAMPLE PAGE - MAGAZINE - HELP GUDIE - TOC - Print digital convention - Katalog - Side 6
Smag på jubilæet
2010’ERNE
DET FJERDE ÅRTI PÅ NORDRE TOLDBOD
Fagekspert
Per Bach
Det var i 10’erne at butikken i endnu højere grad begyndte at følge byens puls, og med stribevis
af små og større events fik flere og flere lyst til at svinge forbi Nordre Toldbod. Det var intet
mindre end imponerende, hvad butiksteamet sammen med de forskellige kokke og vinimporten
fandt på. Altid blev der eksekveret med succes, og det var uanset om scenen blev sat i eller
udenfor butikken, i åbningstiden eller, som det ofte var tilfældet, efter lukketid.
Vinsmagninger i weekenderne var det faste omdrejningspunkt.
Producenterne kom dryssende forbi og præsenterede deres
forskellige vine, og i ledige uger blev der gået tematisk til
værks med moderigtige vine under Copenhagen Fashion
Week, berømte tyske Großes Gewächs under Riesling Week
og Champagne under Oyster Trophy Weeke etc.
Ofte kom kokkene ud i butikken for at demonstrere, hvad
de kunne fremtrylle med f.eks. de første danske asparges,
og i sæsonen rykkede de helt ud på parkeringspladsen og
smed kul pågrillen for at vise, hvad der sker, hvis man vil
betale for både det, som befinder sig over og under risten.
I 2012 blev "Slaget på Reden" genudkæmpet ud for Nordre
Toldbod i form af en smuk koncert og happening med den
tremastede fuldrigger Georg Stage i centrum. Det gav anledning til aftenåbent med take away på taget af butikken,
og succesen den aften inspirerede efterfølgende til en stribe
meget forskellige og eftertragtede arrangementer efter
lukketid rettet mod både butikkens faste kundekreds.
I sommeren 2015, næsten synkront med Løgismoses 50-års
jubilæum, holdt butikken lukket i seks af sommerugerne
for at gennemgå en større renovering og ombygning. Og
da den åbnede igen, var det blandt andet med en helt ny
tapas take away og såkaldte engelske reoler, der åbnede
op for kig til havnen og et udstillings- event- og spiseområde.
Vi kunne nu tilbyde endnu flere fristende tapas at vælge i
mellem, og for første gang kunne kunderne selv bestemme
om deres tapas skulle svømme, flyve eller blive på jorden.
6 |
Genåbningen blev den måske foreløbig festligste weekend
på Nordre Toldbod. Vejret var med os, og mens DJ Brandi
og den gode Master Fatman sammen med deres venner
sørgede for varme sommerbeats og god karma, bød den
charmerende Nicole Vezzola velkommen med Champagne
fra Philipponnat. Rundt om i butikken var der smagsprøver
på lidt af alt det gode, som kunderne havde måtte undvære
under ombygningen, og det blev et tilløbsstykke, som oversteg alle forventninger. I flere perioder fredag eftermiddag
var der ligefrem kø for at komme ind i butikken, men frem
for at mase på vuggede gæsterne med til de smittende
rytmer. Nogen begyndte endda ligefrem at danse, og vi har
aldrig tidligere, og heller ikke siden, åbnet så mange flasker
Champagne på så kort tid.
Sådan gik 40 år på Nordre Toldbod, og vi har kun lige
taget hul på de næste. I øjeblikket pryder både franske
specialiteter, dansk frugt og grønt samt vores egne produkter
til hverdagspriser hylderne i den gamle færgeterminal.
Tapasbaren ved butikkens indgang udvides til noget, der
minder om en deli med sydlandsk gastronomi to-go. Quiche
Lorraine, salater, anderillette, Paté en croûte, grillede Label
Rouge kyllinger og poussiner, Løgismose-sandwich samt et
større udvalg af sæsonbestemte råvarer. Alt sammen parat
til at blive taget med og nydt til frokosten på kontoret, ude
i det blå eller derhjemme.