EXAMPLE PAGE - INVITATION - Jam Days - Flipbook - Side 3
3
Amfiscenen
JAMIE CULLUM
Onsdag d. 7. august 21:30
Den verdensberømte engelske
jazz, pop- og singer-songwriter
Jamie Cullum er årets hovednavn.
Jamie Cullum fik det helt store gennembrud, da han i 2003 udgav albummet “Twentysomething” med en
blanding af jazz standards, kendte ballader og egne numre. Med det album blev han den bedst sælgende
jazzartist i Storbritannien nogensinde, bl.a. fordi hans fremragende fortolkning af evergreenen
“Everlasting Love” var med på soundtracket til “Bridgit Jones dagbog”.
Siden har den nu 39 årige
englænder turneret verden
rundt og arbejdet sammen
med en perlerække af
navne som Kylie Minogue,
Pharrell Williams og Burt
Bacharach. Han har spillet
sammen med et utal af symfoniorkestre og bigbands,
men optræder også ofte
- som han gør det på Jam
Days - med sit eget band.
Cullum har solgt over ti millioner albums og inkasseret
to
Golden
Globes,
en
Grammy og en lang række
andre internationale priser.
Det var gennem jazzmusikken, at Jamie Cullum
først etablerede sin karriere,
men det er hans viden om og
kærlighed til andre genrer,
der har hjulpet ham frem
på den store verdensscene.
Den karismatiske sanger
og pianist har evnen og
alsidigheden til at mikse
jazz, pop og rock, og det
er én af nøglerne til hans
globale succes. En anden
er hans sans for at skrive
sange og en tredje er
hans talent for at lave
nyfortolkninger af andres
hits.
Det
gælder
bl.a.
Rihannas ”Don’t Stop The
Music”, Ed Sheerans ”Shape
of You”, og Mark Ronson og Bruno Mars’ ”Uptown Funk” - der med stor
succes har fået drysset lidt
magisk Cullum Jazz-støv ud
over sig.
Den energiske entertainer
Jamie Cullum har spillet i
flere bands, og håndteret
både trommer, guitar og
piano. Det var sammen med
sin bror Ben, han opdagede
jazzmusikken, og valgte
at satse på klaveret som
hovedinstrument. Mens han
studerede film og engelsk
litteratur på universitetet,
dygtiggjorde han sig på
klaveret ved at tage et hav af
spillejobs til bryllupper og
på krydstogtskibe. Det var
også her, han lærte værdien
af at kunne underholde et
publikum.
Han er en energibombe på
scenen, og får fremragende
anmeldelser for sine koncerter. Det skyldes ikke
mindst hans evne for showmanship. Han hopper og
danser ved flygelet og laver
ping-pong med orkester og
publikum. Samtidig synger
han som en drøm.
Der er med andre ord lagt
op til en helt særlig koncertoplevelse, når Amfiscenen
onsdag d. 7. august lægger
gulv til det største internationale
koncertnavn
nogensinde på Jam Days.
Læs interview med Jamie Cullum på www.jamdays.dk
JAMIE CULLUM (UK)
Jamie Cullum:
Vokal & Keyboard
Brad Webb: Trommer
Loz Garratt: Bas
Rory Simmons: Trompet
Tom Richards :
Sax & Keyboard
Tom Varrall: Guitar
Shanna Goodhead: kor
Aisha Stuart: kor
Diskografi
Heard It All Before (1999)
Pointless Nostalgic (2002)
Twentysomething (2003)
Catching Tales (2005)
The Pursuit (2009)
Momentum (2013)
Interlude (2014)
Taller (2019)