DL magasin2025 A4 - Flipbook - Side 36
© Ruslan Merzlyakov
Øer og havne
Betagende øer
Danmarks svar på de svenske skærgårde 昀椀nder du i dette
hjørne af Limfjorden. Hver ø i Limfjorden har sin helt egen
økultur og DNA. Som gæst føler du dig både særdeles
velkommen, men for en stund føles det også som om, du
er en del af livet på øen. Øerne i Limfjorden er unikke og
giver en oplevelse af at være et helt andet sted uden for
Danmark.
Den Blå Lagune Mors,
Ejerslev Havn
Tag til Fur eller Mors for at gå på fossiljagt eller for at
opleve de imponerende klinter – Feggeklit, Hanklit eller
Knudeklint – med de betagende udsigter ud over Limfjorden. Her får du virkelig følelsen af at stå ved verdens
ende.
Mors byder desuden på helt unikke landskaber med
eksempelvis gåturen ved Den Blå Lagune eller Salgjerhøj,
som tilnærmelsesvis ligner Hobbiton fra Ringenes Herre
med de bølgende grønne bakker og udsigten til fjordens
uendelige blå vidder. Mors er Limfjordens største ø, så
du får også det pulserende byliv med i Nykøbings charmerende centrum lige ved lystbådehavnen.
Den Blå Lagune Mors,
Ejerslev Havn
Fur er landskendt for Fur Bryghus, sin fortids-historiske
natur samt de utallige gallerier. Fur er så attraktiv en
destination for både danske og udenlandske turister, at
spisestederne er velbesøgte hele sommersæsonen, så det
er en god idé at booke bord, inden du hopper på færgen.
Lille, autentiske Venø er en perle, du ikke må gå glip af.
Venø kan prale af at have Danmarks mindste på mange
måder. Danmarks mindste kirke, Danmarks mindste
bilfærge, Danmarks mindste galleri og Danmarks mindste
overfart. Desuden er Venø kendt for sine karto昀氀er og lam
og i det hele taget usammenlignelig øhygge. Venø Kro’s
fantastiske skaldyrsfad er et besøg værd i sig selv.
På Agerø på Mors kan du opleve at være i ét med naturen
i fuglereservatet.
På en lidt længere køretur må du ikke gå glip af Livø med
sin helt specielle historie og lokale liv. Livø var tidligere
under Valdemar den Store en del af Vitskøl Kloster og
senere en fangeø for kriminelle og åndssvage.
Limfjordslandet byder også på en masse halvøer, der giver
dig en stor oplevelse af at være på en ø og væk fra hverdagens stress og jag. På Lundø kan du gå en tur på odden
og spotte sæler eller kitesurfere. Ved foden af Jegindø kan
du nyde et ophold på Tambohus Kro & Badehotel lige ved
stranden.
Praktisk information
Du kan 昀椀nde praktisk information på www.havneguide.dk/da/limfjorden, hvor du kan
se beskrivelser af områdets havne og gode faciliteter. Vi anbefaler desuden Facebooksiden “Limfjordens havne”, hvor du får sejlernes oplysninger om forholdene omkring
havnene. Fjorden bugner af havørreder, så husk 昀椀skestangen og 昀椀skepas.
36