224035 DV 02 juni 2024 N - Flipbook - Side 42
FORENINGERNE
Foreningerne
Stiftet 3/10 1969
Bornholm
Formand: Holger Fuglsang–Damgaard
Eriksvej 30 | 3700 Rønne | Tlf. 31 52 15 95
bornholm@danmarksveteraner.dk
SIDEN SIDST
Den 4. marts havde vi besøg af chefen for
Veterancentret, oberst Kim Sørensen. Han fik
en længere orientering om vores afdeling og
det arbejde, som vi og vores lokale Veteranstøtte bidrager med.
Efter besøget hos os besøgte obersten
borgmesteren og fik en orientering om det
bornholmske veteranarbejde. Om aftenen
deltog han i det ordinære møde i Bornholms
Veteran Forum, hvor de forskellige organisationer, der har med veteraner at gøre, mødes
og koordinerer indsatserne til gavn for veteranerne og de pårørende.
Den 4 april gennemførte vi NATO-dagen,
hvor Forsvarsbrødrene, Marineforeningen,
Garderforeningen, Det Bornholmske Hjemmeværn og Danmarks Veteraner deltog. Der
blev holdt en tale af garnisonskommandant,
oberstløjtnant Kenneth Kim Nielsen. Efterfølgende var vi værter ved en forfriskning i
vores lokaler.
Set og sket
samt kommende
arrangementer
i landets
foreninger
Vi har haft besøg af major Hans Lundsgaard,
som gav en meget fin og underholdende fortælling om sig selv og sin karriere i Forsvaret
samt en orientering om, hvad der sker og
forventeligt skal ske i de kommende år med
Forsvaret på Bornholm. Det var meget interessant og bliver spændende at følge.
I april besøgte vi Radarhovedet, hvor vi fik
set denne vigtige installation og fik en god,
og meget interessant briefing om funktionen
og de opgaver, som Radarhovedet løser og
har løst gennem tiderne. Det var et meget
lærerigt besøg, som også var velbesøgt.
I maj måned fik vi en orientering af pensioneret major Torben H. Petersen, som fortalte
om sin sidste udsendelse, som var meget
usædvanlig. Han var leder for det team, som
skulle lave en grundlæggende uddannelse af
Ukrainske soldater.
Dette er en meget krævende mission, som
går ud på, at der i løbet af meget kort tid skal
uddannes 300 Ukrainske soldater, der kommer til England som civilister og tager hjem
som soldater og derefter i løbet af meget
kort tid sendes til skyttegravene.
Det er meget hårdt for de danske instruktører at skulle sige farvel til disse soldater, de
Helge Skjold Hansen.
Ved en lille ceremoni fik vores tidligere formand, nuværende kasserer, Helge
Skjold Hansen, overrakt sin 60 års medalje for udsendelse til Cypern. Helge var
meget glad for og stolt over at modtage
medaljen, som er velfortjent.
har uddannet igennem så intensiv en periode med bevidstheden om, at mange af disse
unge soldater højst sandsynligvis ikke er i
live nogle få måneder senere.
Dette er noget, som vores organisation skal
være forberedt på kan give nogle psykiske
oplevelser, som vi skal forholde os til.
KOMMENDE ARRANGEMENTER
Juni måneds kammeratskabsaften er med et
besøg ved Det Bornholmske Hjemmeværns
Flotille. Her får vi en viden om deres opgaver
og ser deres fartøj MHV 903 Hjortø.
Besøg af chefen for Veterancentret. Bornholm.
Side 42 | Danmarks Veteraner | # 2 | 2024
4. april ved Mindestenen. Bornholm.