224035 DV 02 juni 2024 N - Flipbook - Side 13
KONCERT
En tradition
TEKST: ERIK PETERSEN. FOTO: VIBEKE OLIEL
Der var arrangeret forårskoncert i Nykøbing
Falster Teatersal som et samarbejde mellem
Hjemmeværnets Musik- og Tamburkorps
Storstrømmen og Danmarks Veteraner, Lolland-Falster og Møn.
VELKOMST
Der var gratis adgang, og koncerten blev noget af et tilløbsstykke. Næsten 700 forventningsfulde tilhørere var på plads i en stort
set fyldt teatersal, da chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, oberstløjtnant Flemming Bastrup, bød
velkommen.
En fyldt teatersal.
Det var anden gang dette samarbejde udmøntede sig i en forårskoncert, og distriktschefen kaldte allerede arrangementet for en
tradition – en god tradition.
Oberstløjtnant Flemming Bastrup bød velkommen.
Herefter en kort velkomst fra musikkorpsets
chef, kaptajn Marianne Steen, der overgav
mikrofonen til Carsten Stage, der som aftenens konferencier elegant førte os gennem
det meget varierede program med Kenneth
Vegeberg som en sikker dirigent.
ET VARIERET REPERTOIRE
Aftenens solist var sangerinden Andrea Lykke Oehlenschlæger, der til publikums store
tilfredshed, efter bifaldet at dømme, sang
en række kendte sange. Indimellem leverede Tamburkorpset en række gode numre, og
også musikkorpset spillede et blandet repertoire med bl.a. en række kendte marcher, som
f.eks. åbningsnummeret Københavnermarch
og senere Danmarks Veteraners March og
Fuzzys Kronprins Frederiks Honnørmarch.
ET GODT FORMÅL
Som nævnt var der gratis adgang til koncerten – der er der altid, når Hjemmeværnets
Sangerinden Andrea Lykke Oehlenschlæger.
musikkorps står for underholdningen – men
det blev både i velkomsten og flere gange af
konferencieren nævnt, at man var mere end
velkommen til at donere et frivilligt bidrag,
hvis man var tilfreds med underholdningen.
Det var der tilsyneladende rigtig mange, der
syntes, og der indkom et ganske betragteligt
beløb, der er øremærket til lokalt veteranarbejde. Det glædede formanden for Danmarks
Veteraner, Lolland-Falster og Møn, Per Amnitzbøl Rasmussen. ”Det er et fint tilskud til
vores arbejde for udsatte veteraner i vores
område, et arbejde, der er stort behov for”,
sagde formanden efter koncerten.
Veteranerne Steen Frederiksen (tv) og Ib ”Myren” Jensen.
EN GOD TRADITION
De mange tilhørere glæder sig sikkert allerede til næste års Forårskoncert – og den gode
tradition, som distriktschefen lagde op til i
sin velkomst.
Tamburkorpset.
Danmarks Veteraner | # 2 | 2024 | Side 13