224035 DV 01 marts 2024 - Flipbook - Side 23
Anerkendelse
TEKST OG FOTO: ERIK PETERSEN
Ved mange lejligheder, parader, koncerter
mv., har Hjemmeværnets Musikkorps København været en højt værdsat samarbejdspartner for Danmarks Veteraner.
Dette samarbejde ønskede Danmarks Veteraner at belønne, og landsformanden og
redaktøren mødte derfor op ved musikkorpsets første øveaften i 2024, og det blev en
begivenhedsrig aften.
UDNÆVNELSE
Det startede med en udnævnelse af en ny
chef for musikkompagniet, idet Søren Poulsen afløste Jette Kondrup, der havde været
fungerende chef for kompagniet det seneste
år. Udnævnelsen blev foretaget af chefen
for Hærhjemmeværnsdistrikt København,
oberstløjtnant Claus Rohde.
Øveaften.
Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje i Sølv til
dirigent Steen Hansen.
Derefter spillede orkesteret en række numre
som led i deres normale øveaften, indledt
med Dronning Margrethe II Honnørmarch og
afsluttet med Danmarks Veteraners March,
der markerede overgangen til næste punkt
på aftenens program.
TAK FOR SAMARBEJDET
Her fik landsformanden ordet og efter at
have lykønsket den nye kompagnichef med
udnævnelsen takkede han orkesteret for deres medvirken ved rigtig mange af Danmarks
Veteraners aktiviteter.
Han overrakte Danmarks Veteraners skjold
til den nye chef som en tak til hele musikkorpset med håbet om et fortsat godt samarbejde – og som en særlig overraskelse
overrakte han desuden en donation på 5.000
kr., som kunne være med til at ”forsøde orkestrets tilværelse”.
Danmarks Veteraners Skjold til Musikkorpset.
DANMARKS VETERANERS
FORTJENSTMEDALJE
Ved tidligere lejligheder har trompetisterne
Jens Elmquist og Leif Jacobsen modtaget
Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje i
Bronze for deres hyppige medvirken ved
paraderne med at blæse ”Danmarks sidste
Honnør”, og nu blev også orkestrets dirigent,
Steen Hansen; tildelt dette fortjenstegn –
denne gang i Sølv – til hans store overraskelse og under stort bifald fra orkestret.
Udnævnelse af ny kompagnichef.
NYTÅRSKUR
Aftenen sluttede med en ”Nytårskur”, hvor
der blev serveret bobler og kransekage,
kaffe og småkager. Under denne del holdt distriktschefen en tale, hvor han så frem til de
mange forestående aktiviteter i 2024 – ikke
mindst i forbindelse med Hjemmeværnets
75-års jubilæum.
Danmarks Veteraner | # 1 | 2024 | Side 23