224035 DV 01 marts 2024 - Flipbook - Side 20
Soldaterne rykker ind på
Den Hirschsprungske Samling
TEKST: CECILIE MONGGAARD WENSTRUP
Frem til den 28. juli 2024 kan man på Den
Hirschsprungske Samling i København
opleve udstillingen Soldater. Kunsten og
danskerne i krig 1848-1864.
Danmarks Veteraner har været en vigtig
samarbejdspartner i forbindelse med udstillingen.
Museumsinspektør Rasmus Kjærboe studerer minutiøst de mange billeder, der ligger
spredt ud foran ham på hans kontor. Det er
fotokopier af værker malet under og efter
De slesvigske Krige. Soldater, der drager i
krig for fædrelandet, soldater på slagmarken
i røg og damp, soldater, der bliver til helte
under kunstnernes penselstrøg.
Igennem det seneste år har Rasmus Kjærboe
studeret kunstnernes værker fra De slesvigske
Krige, der ofte var afbilledet direkte fra slagmarken. Han har været rundt på danske museer over hele landet for at udvælge de malerier,
der fortæller historien om den danske soldat
under de krige, der skulle blive så afgørende
for vores selvforståelse, men også de krige
hvor den soldat, vi kender i dag, voksede frem.
SOLDATEN FRA 1864 OG NUTIDENS SOLDAT
”De fleste soldater har nogle oplevelser
til fælles til alle tider: De er ofte langt væk
hjemmefra, og de har pårørende og elskede,
som de må tage afsked med. Vi kan læse soldaternes breve fra midten af 1800-tallet og
genkende præcis de samme følelser, som
soldater har i dag. Soldaterlivet var fyldt
med stress og usikkerhed, men for nogen
også stolthed og mening.
Jørgen Sonne. Angrebet fra Dybbøl Bjerg 5. juni 1848.
pårørende tumlede med de samme tanker
og udfordringer dengang, som de gør i dag,”
fortæller Rasmus Kjærboe.
Udover at indsamle malerier er Rasmus Kjærboe dykket ned i soldaternes breve, hvoraf
mange heldigvis stadig er bevaret, og han
har nøje sat sig ind i historien og krigene.
”I 1800-talet var der værnepligt, men indtil
1849 kun for mænd, der boede på landet. Folk
i byerne var fritaget. Det skabte et stort, socialt skel. Før krigene begyndte blev soldater
mest set som stakler eller som dumme bønder, men det ændrede sig med De slesvigske
Krige. Nu blev alle indkaldt”, forklarer Rasmus Kjærboe.
FOKUS PÅ SOLDATEN
Det var også under disse krige, at soldaternes anseelse skød i vejret. Der blev skrevet
sange om den tapre landsoldat, og der kom
kunstværker, der hyldede soldaten. Stoltheden over de danske soldater fortsatte i hele
perioden – indtil nederlaget i Anden Slesvigske Krig i 1864.
Kammeratskab var vigtigt i 1800-tallet, og
er det også i dag. Det er også tydeligt, at de
Niels Simonsen. Tilbagetoget fra Dannevirke.
Side 20 | Danmarks Veteraner | # 1 | 2024
Elisabeth Jerichau Baumann. En såret dansk kriger.