224035 DV 01 marts 2024 - Flipbook - Side 10
ÅRSBERETNING
Årsberetning 2023
AF ERIK PETERSEN
Der er i lighed med sidste år nu igen
udgivet en Årsberetning – fælles for
Danmarks Veteraner og Veteranstøtten – der i ord og billeder fortæller om
aktiviteter og tiltag i det forløbne år.
Indholdet rummer bl.a. en omtale af
Veteranstøttens mange udvalg og deres aktiviteter, og den beskriver status
og fremtidsperspektiver for hele organisationen.
Ud over, at Årsberetningen således giver et godt indtryk af de mange ting,
der sker i Danmarks Veteraner og Veteranstøtten, er den på sigt også med
til at fastholde historien om en organisation, der iværksætter en lang række
aktiviteter til gavn for veteraner, deres pårørende og børn.
Årsberetningen kan læses på den fælles hjemmeside for Danmarks Veteraner og Veteranstøtten.
Hærløbet
onsdag den 8. maj
Danmarks Veteraner har igen i år lovet at
hjælpe Hærløbets forening, som primært er
nuværende kadetter på Hærens Officersskole. Der forventes mere end 800 løbere, der
skal gennemføre en 5 eller 10 km. løbetur.
Som hjælper får du mulighed for at deltage i
en rundvisning på Frederiksberg Slot. Rundvisningen starter kl. 14.00, hvorefter der er
en forfriskning, inden der kl. 16.00 er instruktion om dagens opgaver.
Der er opgaver i garderoben, til vejvisning
ude på løbe ruten, udlevering af vand og forfriskninger.
Vi skal bruge ca. 25 hjælpere M/K, og alle kan
være med.
TILMELDING
Skriv til Danmarks Veteraners koordinator
Dan Berthelin på dpb001@hotmail.com eller
ring på 5043 2885 med opgivelse af navn,
telefonnummer og mail-adresse.
AF DAN BERTHELIN
Endvidere skal du oplyse, om du ønsker at
deltage i rundvisningen kl. 14.00 eller først
ankommer kl. 16.00 til instruktion.
Hvis du tidligere har deltaget, vil det være
ønskeligt, at du oplyser, hvilken opgave du
udførte. Først til mølle-princippet gælder.
Tilmeldingsfrist torsdag den 25. april kl. 18.00.
Der er ikke mulighed for parkering i Slotsgården på dagen, men vi har aftale om gratis parkering i Q-Park-området over for ZOO.
Er du i tvivl, om det er noget for dig at hjælpe, så tøv ikke med at rette henvendelse til
koordinatoren.
Efter deltagelse har hjælpere tidlige kommenteret: ”Det er en stor og positiv oplevelse
at møde alle disse friske unge mennesker, og
de er så glade og taknemmelige for hjælpen,
at man kan blive helt høj af det”.
Vi ses på ”slottet” – kommer du og hjælper?
En del af Dan Berthelins hold i 2023.
Ikke al gang foregår i løb.
Side 10 | Danmarks Veteraner | # 1 | 2024