223083 DV 04 december 2023 N - Flipbook - Side 37
FN-museets generalforsamling
TEKST OG FOTO: ERIK PETERSEN
Den 7. oktober gennemførte FN-museet den
årlige generalforsamling i Efterskolens lokaler i Frøslevlejren.
Efter en overdådig frokost bød museets formand, Stig Ødorf, velkommen til de ca. 60
fremmødte deltagere. Ib ”Myren” Jensen
blev – traditionen tro – valgt til dirigent, og
han konstaterede generalforsamlingen rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig. Klaus
Warming og Rasmus Reedtz blev valgt til
stemmetællere – et job, der på ingen måde
gav sved på panden.
BERETNINGEN
Formandens beretning gav et godt billede af
stor aktivitet og fremgang for museet – ikke
mindst hvad angår støttemedlemmer. Der
er søgt om donationer til fremstilling af nyt
informationsmateriale og til etablering af
flytbare moduler til museet, der på sigt skal
flytte fra de eksisterende lokaler.
Der har været et fint besøgstal, og et godt salg
både fra kiosk, udesalg og web-shop. Formanden rettede en tak til de mange kustoder og til
de personer, der forestod udesalget. Formanden beretning blev vedtaget med applaus.
ØKONOMI
Kassereren, Jan Amnitzbøl Krusell, aflagde
regnskab for 2022 år og fremlagde budget
for 2024. Regnskabet blev godkendt, og der
var ingen bemærkninger til budget 2024, der
er baseret på uændret kontingent.
Formandens beretning.
NAVNEÆNDRING
Bestyrelsen havde stillet forslag om et nyt
navn til museet for at markere, at det ikke
udelukkende var for FN-veteraner, men for
alle veteraner. Efter nogen debat – især i relation til det foreslåede Danmarks Veteraner
– blev bestyrelsens forslag vedtaget, og navnet er nu ”Museet for Danmarks Veteraner”.
VALG
Jan Amnitzbøl Krusell blev genvalgt som
kasserer, og til bestyrelsen valgtes Frede
Mørch Pedersen og Søren Henningsen. Ole
Stokholm ønskede ikke genvalg og udtrådte
af bestyrelsen.
Som suppleant i stedet for Steen ”Fynbo”
Hansen valgtes Edgar Thor.
Partner Revision fra Silkeborg blev genvalgt
som revisionsfirma, og som bilagskontrollanter var der genvalg til Palle Stausholm og
nyvalg til Niels Carlsen, der indtrådte i stedet
for Leif Dannerfjord.
EVENTUELT
Under eventuelt overrakte Stig Ødorf museets
æresnål i bronze til Elmer Lunding som årets
kustode, og der var ligeledes en tilsvarende
udmærkelse til Preben Espen Haine.
Ole Stokholm modtog æresnålen i sølv for
hans mangeårige engagement i museets bestyrelse.
Præsidieformanden, oberst Jens Lønborg,
orienterede om sin snarlige pensionering.
Han havde en forventet afløser klar på formandsposten, men ville selv fortsætte som
menigt medlem af Præsidiet.
AFSLUTNING
Herefter kunne formanden afslutte en på alle
måder vellykket generalforsamling.
Årets kustode, Elmer Lunding.
Æresnål i sølv til Ole Stokholm.
Danmarks Veteraner | # 4 | 2023 | Side 37