223083 DV 04 december 2023 N - Flipbook - Side 33
VETERANCENTRET
TEKST OG FOTO: VETERANCENTRET
Nyt kursus
Virksomhedsmentorkurset har før kørt som
et pilotprojekt i samarbejde med Danish
Crown, men det er første gang kurset bliver
udbudt til andre virksomheder.
Der har været god tilslutning til kurset, som
havde deltagere fra fem civile virksomheder
og fire deltagere fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
”Vi har før fået god feedback fra vores kursister på Danish Crown, men det var fedt
at se, at kurset også tiltrækker andre virksomheder. Der er generelt en nysgerrighed
på, hvordan man får veteraner med skånehensyn godt ind i virksomhederne” fortæller
Martin Crillesen, der er frivillighedskoordinator hos Veterancentret.
Kurset kører over to dage, hvor deltagerne
får mulighed for at inddrage egne erfaringer,
Per Amnitzbøl ved sin stand.
Mission Gin v/Christian Arildsen.
tage stilling til relevante cases og sparre
med hinanden.
VETERANER ER EN KÆMPE RESSOURCE
For kursusdeltagerne sluttede dagen med
et besøg fra Chefen for Veterancentret, Kim
Simonsen, som havde en opfordring til deltagerne:
”Det er vigtigt, at vi ser alle vores veteraner,
som de ressourcepersoner, de er. Hvis man
bliver mødt med en forventning om, at man
kan bidrage og gøre en forskel, så har det en
positiv effekt.” sagde Kim, som sluttede med
at takke kursusdeltagerne:
”Alle vil helst føle, at de bidrager og gør en
forskel. Men nogle gange skal man hjælpes
lidt på vej. Derfor er jeg dybt taknemmelig for,
at I og jeres virksomhed har valgt at investere
tiden i at deltage i Virksomhedsmentorkurset”
Kursusdeltagere.
Chefen for Veterancentret, oberst Kim Simonsen.
Martin Crillesen.
Danmarks Veteraner | # 4 | 2023 | Side 33