223083 DV 04 december 2023 N - Flipbook - Side 3
Hans Kongelige Højhed Prins
Joachims Jule- og Nytårshilsen
Kære veteraner!
Danmarks Veteraner – herunder Veteranstøtten – gør en stor indsats for veteraner
og deres pårørende. Det glæder mig at se
Danmarks Veteraners samarbejde med andre veteraninitiativer, herunder ikke mindst
landsforeningens vilje til at lede en fælles
indsats for at sikre, at alle Rigsfællesskabets veteraner får den anerkendelse, som de
fortjener og den ekstra støtte, som enkelte
veteraner har behov for.
DANMARK
S
DA NM AR
KS EN ES
TE
VE TE RA
NM AG AS
IN
VE T E R A N E
STIF TET
1968 SOM
DE BLÅ
BAR ETT
54. ÅR
GAN
R
G | NR
. 4 | 2
02 3
Det er en fornøjelse for mig at følge Landsforeningens, Veteranstøttens og de mange
foreninger under Danmarks Veteraners høje
aktivitetsniveau. Det gælder ikke mindst den
meget synlige anerkendelse, som Danmarks
Veteraner ved hjælp af parader og veteranstævner formidler til veteraner og pårørende i hele Rigsfællesskabet. Jeg ved, at både
Landsforeningen og de lokale foreninger
lægger megen energi i at gennemføre disse
arrangementer. Det værdsætter jeg.
ER
Danmarks Veteraner har i 2023 været den
drivende kraft bag en værdig markering af
afslutningen af hospitalsskibet Jutlandias
sidste togt til Korea i oktober 1953. I har på
den måde bidraget til at bevare og levendegøre historien om en af Danmarks første internationale humanitære indsatser. Bevarelsen af historien om Danmarks internationale
militære, civile og humanitære indsatser er
vigtige, idet netop historien om disse indsatser er med til at definere den enkelte veterans identitet og betydningen af Danmarks
internationale indsats gennem mere 70 år.
Veteranstøttens frivillige yder en stor indsats, både ved arrangementer for veteraner,
familier og pårørende, som ved en særlig
indsats for udfordrede veteraner. Dette er
med til at styrke fællesskabet mellem veteraner og det er med til at sikre, at udfordrede
veteraner styrkes og forbliver en del af fællesskabet. Tak for indsatsen.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til over for
jer veteraner at gentage min opfordring fra
forrige år: “Gennem din personlige tilslutning til foreningen og dens engagement i
veteransagen kan du både yde dit til og samtidig nyde godt af den store respekt, der står
om Danmarks Veteraner.”
Jeg takker alle medlemmer af landsforeningen og i særdeleshed de mange ildsjæle, der
sørger for, at alle foreningens tandhjul holdes intakte og velsmurte, som forudsætning
for det daglige arbejde. Betydningen af en
aktiv og levende forening kan næppe gentages for ofte, som grundlaget for et stærkt
sammenhold, der omfatter både de ressourcestærke veteraner og pårørende, og de, for
hvem en udsendelse efterfølgende har medført udfordringer.
Med mine bedste ønsker om en glædelig Jul
og et godt Nytår til alle medlemmer af Danmarks Veteraner og jeres familier.
Venlig hilsen
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Protektor
Børnemedaljer uddeles på FN-dagen.
Foto: Erik Petersen.
Danmarks Veteraner | # 4 | 2023 | Side 3