223083 DV 04 december 2023 N - Flipbook - Side 22
40-ÅRS FØDSELSDAG
40-års fødselsdag hos Lolland-Falster & Møn
Uddrag fra artikel i Lolland-Falster Tidende
EN FORENING BLIVER TIL
For lidt over 40 år siden var der byfest i
Rødby. Her deltog Per Amnitzbøl Rasmussen
fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste med en udstilling om danske soldaters
FN-tjeneste ude i verden.
Ved udstillingen mødte Per Hans Pihl fra Nakskov, og de faldt i snak om deres oplevelser
som udsendte FN-soldater, Per på Cypern og
Hans i Congo.
De blev enige om at stifte en lokal afdeling af
De Blå Baretter, der dækkede Lolland-Falster
og Møn, hvor Per blev formand og Hans kasserer. Det skete den 24. oktober 1983, og foreningen kunne således fejre sin 40-års fødselsdag på FN-dagen den 24. oktober 2023.
Det skete ved en festlig sammenkomst i foreningens lokaler på den tidligere centralskole i Tingsted.
Per fortæller videre: ”I 1983 var der 15-16 lokalforeninger under De Blå Baretter. Vi var
ca. 60 medlemmer fra starten, men medlemstallet voksede hurtigt til over 100 tidligere FN-soldater.”
Han mindes nogle velbesøgte foredrag midt
i 1980-erne – både i Nykøbing F og i Nakskov
– med den kendte danske Ranger-soldat Carsten Mørck, der selv havde gjort tjeneste på
Cypern. ”På den måde kom vi i kontakt med
mange tidligere udsendte, og vi fik fortalt
omverdenen om vores eksistens. Det har vi
holdt fast i lige siden.”
Medlemstallet ligger stabilt på ca. 100, blandt
dem Hans Pihl, der har været med lige fra
starten. ”For mig giver det mening at være
en del af fællesskabet, og selv om vi efterhånden har hørt hinandens historier nogle
Side 22 | Danmarks Veteraner | # 4 | 2023
Landsformandens
lykønskning.
Morgenparade med flaghejsning.
gange, er det stadig betydningsfuldt. Det giver et godt kammeratskab, og det er dejligt
at se nye ansigter i vores forening.”
Per fortsætter: ”Fra at være en soldaterforening blev vi hurtigt en interesseorganisation, der arbejder med veteraners vilkår.
Veteranstøtten er for alle veteraner uanset
medlemskab, og det omfatter også veteranernes pårørende og familie.”
Foreningens Mønt.
FORMÆND
Gennem de 40 år har foreningen haft seks
formænd. Per Amnitzbøl var den første, og
han er også formand i dag. I mellemtiden har
formandsstolen været besat af Ib Jensen,
Sundby, Benny Hansen, Stubbekøbing, Kjeld
Jensen, Eskildstrup, Poul Erik Knudsen, Rødby, og Henrik Schjelde, Eskildstrup.
FØDSELSDAGEN
Ved fejringen deltog ud over mange af foreningens medlemmer også repræsentanter
fra andre foreninger under Danmarks Veteraner, som De Blå baretter nu hedder. Således
deltog også landsformanden for Danmarks
Veteraner, Niels Hartvig Andersen, der i sin
fødselsdagstale bl. a. talte om et stærkt fællesskab. Han takkede foreningen for deres
store engagement, der sikrer en solid op-
mærksomhed på områdets mange veteraner
og deres familier.
LOKALT ENGAGEMENT
Landsformanden fremhævede ligeledes foreningens indsats for hele tiden at være opsøgende i samarbejdet med andre foreninger
og derved en aktiv del af lokalområdet.
FORENINGENS MØNT
I anledning af fødselsdagen blev foreningens
Mønt uddelt for første gang som en særlig
anerkendelse. Udmærkelsen tilfaldt Hans
Voigt, Henning Hansen, Dan Jacobsen og
Leif Jørgensen.
Stort tillykke modtagerne og til Lolland-Falster og Møn med de 40 år.