Vaniljekatalog Wiik - Katalog - Side 6
VANILJE MED FORSKELLIGE
OPRINDELSER
Vanilla Planifolia
Vanilje stammer oprindeligt fra Mexico, som er det eneste sted i verden, hvor blomsten bliver naturligt
bestøvet af lokale bier. Denne sort vanilje, Vanilla Planifolia, er sidenhen blevet udbredt til store dele af
verden. Her lever denne naturlige bestøver dog ikke, hvorfor vaniljeblomsterne skal håndpolyneres altså bestøves ved håndkraft.
Især Madagaskar er blevet en vigtig spiller på dette marked, og står nu for cirka 80% af verdensproduktionen. På trods af at størstedelen af den vanilje, der sælges i verden er af samme sort, Vanilla Planifolia,
så har oprindelse faktisk en stor betydning for smagen, og hvordan man kan bruge vaniljen. Vanilje fra
området omkring Madagaskar kaldes Bourbon-vanilje og er den mest udbredte vanilje. Denne har det
højeste indhold af vanilin, hvilket giver den klassiske søde vaniljesmag og -aroma.
Vanilla Tahitensis
En anden sort, Vanilla Tahitensis, har de seneste år vundet stort indpas på verdensmarkedet. Disse stænger er op til 3-4 gange så store som Bourbon-stænger og er kendetegnet ved sin meget frugtige aroma.
Som navnet antyder, så er denne sort oprindeligt fra Fransk Polynesien, men vokser nu mange andre
steder i verden. Vi får blandt andet også vores Tahitensis vanilje fra Mauritius.
Udover Vanilla Planifolia og Tahitensis findes sorten Pompona. Denne er ikke specielt udbredt, men
minder i store træk om Vanilla Tahitensis. Denne gror blandt andet på Madagaskar, men da mængden
af den er forsvindende lille, anvendes den hovedsagligt til lokalt brug.
Vi har vanilje fra...
- Madagaskar
- Mexico
- Comorerne
- Mauritius
- Tonga
- Bali
- Tanzania
- Uganda
- Fransk Polynesien
- Indonesien