Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 96
Kapitel 12
Kapitel 12
”Nu hvor du har fået sådan en smuk,
rask og lykkelig krop, hvorfor
passer du så ikke bedre på den?” –
et kapitel om sundhed og velvære
Ja, den sætning kan man vel kalde et vink med en vognstang – og da især,
når den kommer fra Oven, som beskrevet i det foregående kapitel.
Og jeg var jo ikke specielt tilfreds med mig selv, da jeg begyndte at ryge og
drikke vin igen efter min hjemkomst, men på forskellige måder har jeg alligevel fået hjælp siden, så jeg langsomt med sikkert er kommet på rette spor.
Det mest markante var nok efter de 5 knuder i brystet i 2001, som jeg fik
healet væk indenfor en dag. Blandt andet ved at love at holde 3 uges uafbrudt ferie – og i det hele taget passe bedre på mig selv fremover. (Selve
miraklet er beskrevet i kapitlet om nummerologi)
Jeg skulle jo finde på noget at lave i al den tid – 3 uger var meget lang tid at
holde ferie, syntes jeg - så efter, at Trine og jeg havde været en uge i Tyrkiet
og været hjemme i en uge sammen, skulle hun af sted med sin far og jeg tog
på Rørvig Folkehøjskole på et uge kursus i Ayur Veda for kvinder.
Ayur Veda er en betegnelse for en meget sund indisk levemåde – en gammel
visdom. ”Sundhed er at kende og at være sig selv fuldt ud”, lærte vi blandt
meget andet. I den uge levede vi af vegetar mad. Vi lærte at spise langsomt
og at fokusere på maden – at nyde hver mundfuld og være taknemmelig for
den. Vi drak naturligvis heller ingen vin, men gerne tempereret eller varmt
kogt vand i små slurke – det renser systemet. Vi kunne også vælge mellem
specielle slags the, som passede netop til den type, som man var.
96