Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 93
Klar besked fra oven
Hun blev også glad for det og nævnte igen, at jeg måtte skrive om nogle
af mine dejlige oplevelser.
Om aftenen skulle vi til et forlovelsesgilde, hvor jeg havde fået lov at
komme med, så jeg kunne se, hvordan det foregik. Det var også sjovt at se.
Stor fest og bestemt ikke alkoholfri.
Næste dag ville de vise mig lidt omkring og det var spændende at se
Grædemuren og den gamle bydel, hvor vennen, Khalil, viste mig rundt,
mens A. var til møde.
Der var masser af forretninger
med dejlige ting. Jeg gik alene
ind i forretningerne, men han
holdt åbenbart godt øje med mig.
Det viste sig, da jeg var ved at
ville købe en lille diamant ring.
For da kom han pludselig farende
ind og spurgte, hvilken pris jeg
havde fået opgivet. Da han hørte
prisen, skældte han den handlende ud på hebraisk i et stykke tid,
og sagde til sidst; ”Nu kan du
godt købe den, nu er prisen rigtig”.
Det gjorde jeg så og vi gik videre.
”Her er Via Dolorosa, hvor Jesus
gik med korset” sagde han pludselig. Fantastisk at være der, hvor
sådanne ting var sket.. Lidt efter
kom vi til en stor kirke – ”Bare gå
du ind selv – jeg har været der så ofte” sagde Khalil, og jeg gik ind. Lige
indenfor sad der en masse mennesker på knæ på gulvet og holdt på en stor
marmorplade. Der var hængt lamper over og menneskene så meget henførte ud.
Jeg tænkte, at jeg jo også hellere måtte prøve at holde lidt på den sten og
satte mig derfor og gjorde det, mens jeg ”åbnede” mig for hvad det nu var.
Efterhånden mærkede jeg en prikken i fingrene, i hånden og fornemmel93